|
De seneste par år har makkerparret Ulrik Crone og Nikolaj Scherfig kreeret den rablende, kradst farvemættede og, fornemmer man, selvbiografisk afledte stribe Victor & Bagel til Jyllands Postens københavnertillæg, JP København. To års produktion med tilføjelser i form af et par længere historier er nu udkommet i en flot udstyret, indbunden bog fra Lindhardt og Ringhof.
Striben har sit navn fra de to centrale figurer, den brovtende og bøvede livsnyder Victor og den følsomme og flove idealist Bagel. Som så mange andre af tidens serier, i Danmark såvel som udlandet, omhandler striben de ca. 30-årige og stadig rådvilde slackertypers liv og levned. Tekstforfatter Nikolaj Scherfig indfanger med sin vittige dialog en række for segmentet velkendte situationer og udvekslinger venner i mellem. Alt fra liv-og-død situationen, når man mangler penge til grillmad og bajere, over unge antiautoritære kunstneres upræcise vurdering af eget talent, til hvordan man fortæller kæresten, at man har tænkt sig at droppe hende indfanges i de små situationer foran playstationspillet, på baren eller hos psykiateren. Tematikken og skildringen er ikke noget nyt – serier som Peter Bagges Hate! og Martin Kellermans Rocky er blot de fremmeste eksempler på en udbredt genre – men det gøres med en sans for den skarpe og vittige dialog, der gør det værd at læse.
Formatet er en side med titlen øverst og fire rækker af tre billeder under den. Der afviges kun fra denne ramme i de to længere historier, som er med som bonusmateriale i bogen. Kompositionen og orienteringen af billederne er ligeledes repetitiv – vi ser stort set altid de meget flade figurer forfra uden de store ændringer fra billede til billede. Serien har, som det er normen for striber, en fast og relativt begrænset grundformel, der varieres over fra gang til gang. I sig selv er dette ikke problematisk, men det står hurtigt klart for læseren, at de to serieskabere ikke har det store begreb om det raffinerede håndelag, det kræver at få noget sådant til at virke. Dialogen er med meget få undtagelser spredt regelmæssigt over alle billederne og grafisk tegnsætning i form af "stille" billeder, billeder med sigende skift i motivet, billeder med handling og i det hele taget billeder brugt i fortællingens tjeneste, er en mangelvare, omend de forekommer. Billedsiden er utroligt statisk og virker mest af alt som staffage for teksten. Crones tegninger mangler endvidere en række af de basale karakteristika, der er nødvendige for at komplimentere tekstens pointer og tilføje fortællingen nye dimensioner. Figurerne er påfaldende intetsigende i deres udtryk og de små skift, der foretages i dem fra billede til billede virker meget lidt motiverede, ja nærmest tilfældige. Striben følger på mange måder i sporet af de seneste årtiers fremkomst af såkaldt minimalistiske striber, hvor billedsidens variation er reduceret til et minimum, hvilket i alt andet end meget kapable hænder sker på bekostning af udtrykket. Man kan dog ikke kalde Victor & Bagel minimalistisk – Crones mangel på basal evne for cartooning skjules i et vist mål af hans grafiske amokløb gennem Photoshop, der er grimt som arvesynden, men bestemt ikke kan frakendes en vis friskhed og visuelt overskud. Dette råder til en vis grad bod på de fortællemæssige mangler, serien lider under, og det betyder også, at den underholdende - og fra tid til anden også rørende - dialog en gang i mellem får en resonant klangbund.
Ulrik Crone og Nikolaj Scherfig. 1999-2001. Victor og Bagel. In: Jyllands-posten, JP-København. Opsamlet med tilføjelser i: Victor og Bagel. 2001. København: Lindhardt og Ringhof.
|
|
[2001]
|
|
|
|
|
|
Typisk V&B side med de to hovedpersoner i en typisk situation.
|
