|
I
en tid hvor de "store" tegneserieforlag ikke har nosser
til at udgive danske tegneserier, må serieskaberne selv sørge
for at få deres serier på banen. Den i de seneste år markant øgede
adgang til computerudstyr og software til formålet, såvel som
den danske tegneseriekulturs kunstige åndedrætsorgan, Litteraturrådets
tegneseriepulje, har sikret udgivelsen af en række danske albums
i så flot udstyr, at de må rubriceres mellem de få "professionelle"
udgivelser fra de større forlag og de mange printede/fotokopierede
undergrundsfanzines, der efterhånden har fået en renaissance.
Blandt de seneste i rækken af disse udgivelser er Lasse Bo Andersens
Løvejagt.
Genremæssigt
har vi at gøre med en futuristisk thriller. Spændingen i historien
bygges op om en journalist, der ved et tilfælde kommer til at filme
den særdeles modbydelige attentatmand bag et politisk snigmord,
hvorefter han forsøger at presse denne til at give et interview,
mod at han går fri. Vi har at gøre med et persongalleri, der mere
eller mindre kun tæller usympatiske typer, som oven i købet er
ganske stereotype i snittet. Attentatmanden er den kolde, tavse
mordertype, der, fordi han har været misbrugt som barn,
maltrakterer kvinder. Journalisten er amoralsk og
popularitetshungrende i en grad, der allerede tidligt gør, at man
aner nemesis på horisonten, politikommissæren som efterforsker
mordet er en rå børste, der ikke kan tage sig af småting som tilfældige
lemlæstede kvinder i byens luderkvarter og journalistens chefredaktør
er en ligeså amoralsk og tilmed højtråbende stodder, der kun tænker
på seertal. You get the idea.
Disse
papfigurer sættes i spil i en handling, der ikke synes at have
stort andet på hjertet end at underholde, hvilket er ganske prisværdigt
og til en vis grad lykkes. Problemet er, at spændingen i alt for
forudsigelig grad bygges op om den ene scene efter den anden, hvor
sex følges af vold, eller vice-versa, samt at historien tilføjes
en ganske banal pointe til sidst. Derudover er der ikke gjort meget
ud af at skildre det meget Dark Knight Returns-inspirerede nære
fremtidsunivers, handlingen er hensat til. Da det eneste, der minder
én om, at det hele ikke foregår i dag er, at der ind imellem
snakkes om "sektorer" i den obligatoriske, snuskede storby
det foregår i, forledes man til at tro, at SF-vinklen kun er valgt,
fordi det er cool med sådan en lidt dystopisk, cyberpunk'et setting.
Men helt ærligt: hvor cool er det, at fremtidens kameramænd render
rundt og optager deres reportager på VHS-bånd?
Tegnestilen
er lidt for stiv og overskraveret til rigtigt at fænge, men gør
mere eller mindre det, den skal: billederne indtræder på de
tydeligvis af moderne amerikanske superhelteserier inspirerede,
"dynamisk" layoutede sider og fortællingen glider for så
vidt næsten lydefrit.
Alt
i alt en ganske ligegyldig affære, der dog skal have point for at være
noget så sjældent som et knap 80 sider langt, dansk album udgivet
på trods.
Lasse
Bo Andersen. 2002. Løvejagt. Odder: Wisby & Wilkens.
[Kan købes/bestilles hos enhver velassorteret tegneserieforhandler]
|
|
[Juni 2002]
|
|
|
|
|
|
|
