det med småt

NOTER

1. Det skal retfærdigvis siges, at der før Sim var kræfter på spil, som forsøgte at skabe et alternativ til de store forlags superheltedominerede metervarer. Et af de mere bemærkelsesværdige initiativer var det af Mike Friedrich i 1975 grundlagte foretagende Star*Reach Productions, der stod bag antologier som Star*Reach (1974-79), Quack (1976-77) og Imagine (1978-79). Her kunne etablerede serieskabere og nye talenter under ét arbejde uden skelen til, om deres bidrag nu også overholdt den amerikanske censurinstans The Comics Codes herskende regler. Indholdsmæssigt var det dog de færreste af indslagene, der for alvor adskilte sig fra de store forlags udgivelser. Sim bidrog i øvrigt selv til disse hæfter, inden han påbegyndte sin egen serie.

2. En anden helt oplagt inspirationskilde har derfor højst sandsynlig været Steve Gerber og Frank Brunners Howard the Duck (optrådte første gang 1973, egen serie 1976-79), der på lignende måde caster en funny animal-figur med et ironisk twist i en serie, som konstant og bevidst spiller op imod andre, allerede eksisterende tegneserieuniverser. Marvel, som udgav Howard the Duck, blev sagsøgt af Disney, fordi de mente, at figuren var et rip off af Donald Duck (sikken et falkeblik!). Klog af skade valgte Marvel så et par år efter at sagsøge Dave Sim for en parodi på deres figur Wolverine. There’s no business like show business...

3. Elrod the Albino er dog en af de første figurer, som bemærker, at Cerebus’ fysiske fremtoning skiller sig mærkbart ud fra resten af seriens persongalleri. Han kommer således i højere grad til at dele læserens perception af det overordnede fiktionsunivers, end de andre aktørers mere implicitte forståelse. For Elrod er Cerebus simpelthen ”A kid in a bunny suit.”

4. Astoria er, ifølge Sim selv, baseret på Bridgette O’Shaughnessy fra Dashiell Hammetts kriminalroman The Maltese Falcon (1930) – nærmere bestemt den version af figuren, som Mary Astor leverer i John Hustons filmatisering af samme navn fra 1941. Som man vil huske, er Miss O’ Shaughnessy indbegrebet af en film noir-femme fatale, der forstår at genfortælle begivenheder og bøje sandheden efter eget forgodtbefindende og til egen fordel.

5. Som en biografisk note bør det nævnes, at Sim under arbejdet med ”Church & State” blev skilt fra sin kone Deni. Om de mange rasende udfald mod kvindekønnet, som serien herefter inkorporerer, er en direkte følge heraf, er vel en skønssag. Sikkert er det, at de både stiger i antal og intensiveres hen ad vejen. Lakonisk nok er første del af ”Church & State” dedikeret ”To Deni for her timely departure” og ”To Gerhard for his timely arrival.”

6. Men Sim parafraserer her i høj grad også endnu engang over en Marvel-figur, nemlig Stan Lee og Jack Kirbys alvidende observatør, The Watcher, fra The Fantastic Four. The Watcher er en på månen bosat transcendental størrelse, hvis lod det er for evigt at registrere, hvad der foregår i universet, men som er forment muligheden for at gribe ind i tingenes udvikling.

7. Lord Henry Wotton er en karakter i Wildes roman The Picture of Dorian Gray (1890). Lord Alfred Douglas, kaldet ’Bosie’, var Oscar Wildes langt yngre elsker, og indirekte ansvarlig for, at Wilde blev retsforfulgt, dømt og fængslet for ”acts of gross indecency with other male persons.”

8. Og som tegnemæssigt leverer startsskuddet til en lang række af karikaturer, der henter tydelig inspiration i MAD-tegneren Mort Druckers arbejder.

9. Illustrerede føljetoner, dvs. ækvivalenten til tegneseriehæfter i Cerebus’ univers.

10. Kronen på værket i den henseende er essayet ”Tangent”, der kan læses her.

11. Det sker bl.a. ved hjælp af en kanyle og en skalpel rettet mod Cerebus’ ene øje. Et åbenlyst vink til det ’injury to the eye motif’, som børnepsykologen Frederic Wertham fik etableret i forbindelse med sit anti-tegneseriekorstog, dels i en artikel i Reader’s Digest fra 1948 (artiklen kan læses i sin tillempede danske form her) , dels i bøgerne The Show of Violence fra samme år og Seduction of the Innocent fra 1953 (som kan læses online her).

12. Sims misogyni er på indeværende tidspunkt så fremskreden, at den truer med at kamme over i generel misantropi: nu er det ikke længere blot feminismen der er problemet, men også de mænd der vælger at ligge under for den. Målt efter Sims parametre er vi næppe mange der går fri.

13. Norman Mailers forfatterskab blev – blandt andre – gennemheglet af marxisten og feministen Kate Millett i bogen Sexual Politics fra 1970. Mailer tog til genmæle mod hendes læsninger i bogen The Prisoner of Sex, der udkom året efter. Mailer har, med sin voldsomme maskulinitet og sin kønspolitiske konservatisme, højst sandsynligt været en ikke uvæsentlig katalysator i udviklingen af Sims selvforståelse og verdensopfattelse. Man skylder dog Mailer at understrege, at han ikke på noget tidspunkt har svunget sig op til de samme kvindefjendske højder som Sim.

14. F. Scott Fitzgeralds kone, Zelda Fitzgerald, røg som bekendt ind og ud af den lukkede afdeling i tiden fra sit første nervesammenbrud i 1930 og frem til sin død i 1948. Det var under et af disse ophold, at Zelda i 1931 skrev romanen Save Me the Waltz, der er en slet skjult fiktionalisering af hendes samliv med Scott. Sim betragter Zelda som ”the best woman writer I’ve ever read.” [GH; noter til p. 187]

15. Vi erfarer fx at såvel båden i ”Going Home” som værtshuset i ”Guys” er tegnet ud fra computersimulerede grundstrukturer skabt af Gerhard. Sim selv indrømmer gang på gang, at han ikke vil røre den moderne teknologi med en fremmed mands pik på en ildrager.

16. At der i Genesis skiftevis refereres til Skaberen som Gud og Jahve, skyldes rigtig nok at teksten er sammenstykket af flere kilder. At disse imidlertid skulle have haft hver deres modsatrettede dagsorden, endsige været styret af henholdsvis maskuline og feminine interesser, er en teori, der indtil videre ikke har fundet det store fodfæste i teologiske kredse. Foreløbig er Dave Sim eneste abonnent.

17. At Yoohwhoo også den dag i dag griber ind i menneskers hverdag, siger sig selv. Sim har selv oplevet det. Hvis du indtil videre har formået at sætte dig ind i Sims kosmologi uden problemer, så try this one on for size: ”I'm not sure that I did decide to make Cerebus an hermaphrodite. It was only once I cracked the he/she/it "they" of Genesis that I figured that a lot of the early Cerebus was being written from God's side of the fence to suck in YHWH by making he/she/it think that this Dave Sim character was one of hers and that I was going to reveal a number of secrets he/she/it would find useful. I think I was being given knowledge that would, effectively, bait the trap and one of them was doing a he/she/it character which was a misspelled variation on Cerberus, the three- headed (that is, he/she/it) dog that guards Hades (i.e. the middle of the earth). I think a lot of our world functions in that way. We are unconscious vehicles for either and/or both teams. I didn't use the fact very much because it wasn't really of interest to me, except as a literary device, to have a character on the borderline between male and female in a huge story composed of a male cycle and a female cycle. But, I think that fact was probably what interested YHWH the most—he/she/it kept waiting for me to tell him/her/it something interesting about him/her/itself.” [fra et interview med Dave Sim på www.cerebusfangirl.com]

18. Hank: ”Jaja, det kan jo alt sammen være meget godt, men hvor bliver så det østrigske ego af?” Sim: ”Interestingly enough, it seems possible that my identification of this Applied Spiritual Theory may have ”called forth” the previously MIA Austrian Ego now that Arnold Schwarzenegger is running for governor of California.” [LD I p. 505]

19. At helium således repræsenterer den ”multiplying and merging”, som er det feminines dagsorden par excellence, understøttes ifølge Sim af det faktum, at stoffet, når det inhaleres, gør stemmen lysere og blødere. Er Mickey Mouse i virkeligheden en kvinde?

20. Den empati og følsomhed, Sim lægger for dagen i sin skildring af alderdommen og alle dens plager i ”The Last Day”, står imidlertid i skærende kontrast til hans egen venden sine forældre ryggen i en tid med sygdom, som der berettes om i efterskriftet. Samme sted beretter Sim også ganske lidenskabsløst om Gerhards tiltagende maveonde. Sims eneste bekymring desangående synes at være, om hans assistent nu kan nå at kreere en computersimulation af Cerebus’ dødskammer, inden han (Gerhard) selv falder død om.

21. Referencerne til Jacques Chirac og Frankrigs modsætten sig en FN-resolution om at føre krig i Irak efter den 11. september – en krig som Sim var en varm fortaler for – er til at tage og føle på.

22. Sim taler ligefrem om, at den ægyptiske kultur begyndte at ligge under for ”Marxist-feminist sensibilities” (!)

23. Sim: ”I work very hard at maintaining a co-equivalency in my own mind between the three great monotheistic faiths. To me, the Books of Moses, the Gospels and the Koran represent the beginning, middle and end of God’s revelation of Himself to the world. Out of each of the foundational sacred texts, I pick and choose what it is that I believe, what it is that I give greater or lesser emphasis to in my own system of belief, that which I choose to participate in and that which I choose not to participate in.” Sim ser altså Koranen som værende den endegyldige manifestation fra Gud på skrift, lige som han overholder den muslimske fasteperiode Ramadan til punkt og prikke. I det daglige er han dog stadig ”at least three beers a week away from being a good Muslim.” Interesserede kan forvisse sig om Sims muslimske overbevisninger i hans roman-længde essay ”Islam, My Islam”, hvorfra ovennævnte citater også stammer.

24. Eksemplerne er legio: Sims mangeårige assistent Carol West forlod Aardvark-Vanaheim som en direkte konsekvens af indholdet i essayet ”Tangent”, som Sim havde bedt hende om at renskrive. Gerhard har i flere omgange været ved at trække sig fra hele projektet på grund af uoverenstemmelser. Bone-tegneren Jeff Smith kan på sin side bryste sig af i et offentligt brev at være blevet udfordret til en boksekamp af Sim, og det ikke for sjov, vel at mærke.

25. Når man kan se det meste af sin omgangskreds og familie falde fra, på grund af synspunkter man indtager, burde der ringe en alarmklokke eller to. Sims kompromisløshed på dette punkt er dog lige så uanfægtet, som den er alarmerende. Han ved, at det er hans verdensbillede, der er det eneste sandfærdige og efterstræbelsesværdige, og hvis folk falder fra på vejen, er det værst for dem. Vi er med andre ord ude i noget, der ligner en psykose – en tilstand Sim, symptomatisk nok, affejer på det bestemteste.

26. Sims egen bedrift turde være eksempel nok. Men derudover var han i sin tid også primus motor, da en lille gruppe tegneserieskabere satte sig for at nedfælde et ”Creative Manifesto” og en ”Creators’ Bill of Rights”, der bl.a. skulle sikre ophavsret, kunstnerisk frihed og i det hele taget ordentlige arbejdsbetingelser for folk i den amerikanske tegneseriebranche, som beskrevet i Scott McClouds Reinventing Comics (2000), pp. 60-61.

27. Igen kan man undre sig over den manglende stringens i ladningen af ordene ”maskulin” og ”feminin”: hvis seriens første halvdel repræsenterer det spontane og anden halvdel det reflekterede, burde etiketterne så ikke byttes om?

28. Sims evne til at påtage sig mere end han kan gabe over, skinner også igennem i hans berømte samtaler med den britiske tegneserieforfatter Alan Moore, overfor hvis encyklopædiske viden han simpelthen kommer til kort. Moore lægger hårdt ud med et Niels Bohr-citat, som han så elaborerer på, hvorefter Sim, i det ene ikariske forsøg efter det andet, stakåndet forsøger at nå de samme højder. Man fornemmer dog ret hurtigt, at hvor Moores formuleringer er funderet i belæsthed, er Sims det snarere i opblæsthed. Samtalerne kan i øvrigt læses i deres fulde længde her.

29. Undertiden er det dog tilladt at frygte for læserens ditto.

tilbage til anmeldelsen