tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

PARADIS AF ØRKE
Peter Madsens og Henning Kures Valhalla 13 - Balladen om Balder

Af Henry Sørensen

Med det 13. bind af Valhalla - Peter Madsens gennemtænkte og veludførte række af genfortællinger af de nordiske guders bedrifter - er vi kommet seriens afslutning et godt skridt nærmere. Serien, der på et tidspunkt var planlagt til at skulle omfatte i alt 18 bind, er nu ifølge forlagets pressemateriale blevet kogt ned til blot 15, og også albummets mytologiske afsæt fortæller os, at vi er ved at være ved vejs ende. For Balladen om Balder er naturligvis fortællingen om guden Balders død, der leder direkte frem til det store tæppefald i den nordiske mytologi, Ragnarok.

Siden begyndelsen i 1979 har folkene bag Valhalla på fornem vis formået at skabe en gangbar syntese af de ofte divergerende udlægninger af de enkelte fortællingers råstof, som de kommer til udtryk i de tre store kilder: den ældre Edda, Snorre Sturlasons yngre Edda og Saxos Danmarkskrønike, og på samme tid formået at forlene det mytologiske univers med en egen dagsorden og en ofte frisk vinkling af materialet. Og Balladen om Balder er ingen undtagelse.

Peter Madsen og Henning Kures fortolkning af Balders død læner sig først og fremmest op ad Snorres version, der da også er den, de fleste vil kunne nikke genkendende til: af frygt for at hendes søn Balder skal dø, får gudinden Frigg alle verdens skabninger og ting til at love, at de aldrig vil skade ham. Mens de andre guder nu morer sig med at slynge alverdens ting efter den usårlige Balder, lykkes det den altid splidstiftende Loke at finde frem til den ene vækst, der vil kunne forvolde skade: den undselige mistelten, som Frigg har glemt at tage i ed. Loke skærer en pil af misteltenen, og får Balders blinde bror, Høder, til at affyre den. Balder dør, og guderne må sende ham af sted til dødsriget Hel. Bygmestrene Madsen og Kure lader fortællingens hjørnesten være, men ved at rokke lidt ved dens grundpræmis, får de behændigt vendt vrangen ud på det kausale forløb og samtidig sat scenen for deres egen fortolkning og pointe. Og det med ikke så lidt morskab til følge.

Hos Snorre er det Balder selv, der plages af onde drømme om sin nært forestående død; hos Madsen og Kure er det Loke. Forhistorien er den, at gudinden Hel er led og ked af tilværelsen som bestyrer af det dødssyge dødsrige, der bærer hendes navn. Hun beder Loke om hjælp, men da denne nægter, straffer hun ham med en række drømme; først den om Balders død, siden én om den hævn, de andre guder vil tage over Loke, som i deres øjne selvfølgelig må være ansvarlig for Balders død. Loke tager begge drømme som varsler, og gør siden alt hvad han kan, for at Balder ikke skal komme galt af sted. Da Loke til sidst rækker Høder misteltenen, sker det således uforvarende og ud fra de stik modsatte bevæggrunde af dem, forlægget kører i stilling.

Loke bliver altså aktør i og iværksætter af Balders død på trods af alle intentioner. Den blinde Høder derimod - som hos Snorre blot er et redskab i hænderne på den onde Loke - oparbejder albummet igennem en jalousi og et impotent had til sin elskelige og renfærdige bror. Det er på hans foranledning, at misteltenen rammer sit mål. Madsen og Kures beskrivelse af forholdet mellem de to brødre henter altså ikke så lidt fra Saxo, hvor Høder fremstilles som et menneske i kamp med en overlegen guddom, Balder.

Det er også fra Saxo, Madsen og Kure henter stridens æble: den skønne Nanna, der vækker begge brødres begær. I nærværende fortolkning er det dog kun Høder, der fatter interesse for hende, men Loke får uforvarende kørt Balder i stilling som medbejler, og får dermed Høders jalousi til at bryde ud i fuldt flor. Balder selv er ikke interesseret; han venter på "hin rigtige" , der, som han forklarer den uforstående Loke, vil "gøre mørke til lys, få golde klipper til at blomstre! Få selv de døde til at danse på deres grave!"

Hende møder han da også - post mortem - i skikkelse af dødsgudinden Hel. Guder mødes og sød musik opstår, og det engang så golde og trøstesløse Hel(vede) blomstrer som en rosengård. Paradis er med andre ikke længere blot forbeholdt de udvalgte få, der har "handlet rigtigt" og som kan få adgang til Valhalla, men er nu åbent for alle. Madsen og Kure får således accentueret den parallelitet mellem Balder og Kristus, der allerede er til stede i Snorres version, og Valhalla kommer hen imod slutningen dermed til at knytte forsigtigt an til Peter Madsens kristne værker, men uden at det føles forceret, og uden at der gøres vold på seriens egen tone og integritet.

Valhalla 13 er fuldt på højde med de bedste bind i serien. Karaktererne er konsistente, plotfremdriften er suveræn, og fortællemæssigt har Peter Madsen efterhånden fundet tilbage til en fin balance mellem det europæiske mådehold og den amerikanske ekstravagance i sine sidekompositioner. Det er godt fortalt, godt formidlet, og som altid formidabelt tegnet. Når alt det er sagt, er og bliver seriens adelsmærke dog stadig forfatternes unikke evne til at anskue diskrepanserne de enkelte kilder imellem som udfordringer snarere end forhindringer. Det er virkelig mytologisk dekonstruktion af allerfornøjeligste skuffe, og det har sjældent været mere overlegent effektueret end i Balladen om Balder. Valhalla er stadig det bedste danske bud på en mainstream albumserie af internationalt format.  

 

Madsen, Peter og Kure, Henning (2006). Valhalla 13: Balladen om Balder. Carlsen Comics, København. 48 sider i farver, kr. 79, 50.

[November 2006]



 

 

klik på billedet for at se det i en større version

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version
Frigg afslører sandheden bag Balders usårlighed.

 

'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version
Balders bålfærd.

 


læs også:
Skitsebog: Peter Madsen
Tema: Danske serier

links:
Allan Haverholm
Sortmund
Brun blomst

 


tilbage til Anmeldelser


© 2006 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2006 the respective artists and authors. All rights reserved.