tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

GIRLFRIEND IN A COMA
Gilbert Hernandez' Sloth

Af Henry Sørensen

Independentguruen og anmelderdarlingen Gilbert Hernandez, som i mere end tyve år slagkraftigt har rapporteret fra dagligdagen i den lille flække Palomar, "somewhere south of the U.S. border", har i sin anden graphic novel for det store mainstreamforlag DC/Vertigo (den første var Grip) øjensynligt valgt at rykke teltpælene op og placere det geografiske spillerum nord for grænsen. Ganske vist bærer de allerfleste af aktørerne i Sloth stadig spanskklingende navne, men fortællingens miljø og motiver, dens dagsorden og debat er umiskendeligt nordamerikansk. Det handler om teenage angst, urban legends og rock'n'roll, og Sloth læner sig således ikke så lidt op ad Gilberts bror Jaimes fiktionsunivers Hoppers i Locas.

Byen, hvor fortællingen udspiller sig, forbliver unavngivet, men det er én af disse småbyer, hvor "adults who burn out from living in the city pick up their families and move (...) for the slower pace, the quiet." Men, konstaterer fortælleren, "their teenagers (...) suffer boredom and existential low self-esteem in extreme ways." Og fortælleren, teenageren Miguel Serra, må vide besked. For da historien tager sin begyndelse, er han netop vågnet af en årelang koma - en tilstand, han øjensynligt selv har ladet sig falde i, og selv har besluttet sig for at vågne af igen præcis ét år senere.

Vi følger nu Miguel på hans vej tilbage til hverdagen, til kæresten Lita og deres fælles bedste ven, Romeo. Sammen håber de tre på at bryde igennem med deres rock band Sloth, der også hurtigt bliver det øgenavn den smukke taber Miguel må lægge ører til fra byens seje drenge. Sammen tager de også på natlige udflugter til citronplantagen i udkanten af byen, som er behæftet med alle mulige vandrehistorier om mord og begravede lig. Det er også hér "The Goatman" efter sigende holder til, en mystisk gestalt, hvis "willpower is so strong, he can convince his victim to switch places with him."

Som man ser, opererer Gilbert Hernandez denne gang med en farlig masse amerikanske mainstream klichéer som nørden kontra school bully'en, og teenagerne, der uforvarende kommer på sporet af den uhyggelige sandhed bag den lokale urban myth. Det kunne ligge ulovligt tæt på 80ernes campy Nerd -serier og 90ernes række af I Know What You Did Last Summer-type film, men finder i kraft af Hernandez' velafrundede persondrama og ikke mindst de decideret desorienterende plot twists snarere sin parallel i tv-serien Twin Peaks.

Adjektivet Lynchian kastes gerne ud som redningskrans, når anmelderen har tabt den røde tråd af syne i en nonlineær fortællings oprørte vande. I dette tilfælde er sammenligningen med den amerikanske filminstruktør dog på sin plads af to grunde: 1) forlaget lancerer selv Sloth som et værk, der er udarbejdet "in the spirit of David Lynch", og 2) fortællingens narrative kovending er totalt planket fra samme instruktørs Mulholland Dr. Hos Lynch zoomes der midtvejs ind i en mystisk blå æske, hvorefter de hidtidige plotstrukturer og magtforhold i aktørernes interageren vendes fuldstændig på hovedet; i Sloth falder vores første fortæller tilbage i en komadøs med samme resultat til følge.

Fortællerstemmen skifter pludselig fra Miguel til Lita - nu er det oven i købet hende, der har gennemlevet et komatøst sabbatår - og det unge par er nu til en begyndelse fuldstændig fremmede for hinanden. I tilgift hermed er Romeo, der i fortællingens første halvdel var den konstituerede klovn og comic relief, nu pludselig en ud over alle grænser feteret rockstjerne. Selv bipersonerne fra fortællingens første halvdel opfører sig anderledes eller er nedfældet i helt andre sammenhænge. Verden er vendt på hovedet; magtforholdene aktørerne imellem er forplumret og følgelig intensiveres trekantsdramaet i takt hermed, fordi man som læser ikke kan undgå at læse motiver og bevægelser fra fortællingens første halvdel ind i den anden.

Sloth handler i sidste ende om identitet og erkendelse, og herunder spiller ikke mindst viljen ind som en væsentlig faktor: Miguel har haft viljen til at falde i koma, for dermed at lægge sin tilværelse bag sig; The Goatman har viljen til at kunne skifte identitet, for dermed at skabe sig en ny. Det synes oplagt at vælge en gruppe teenagere som fortællere, fordi det er i den alder, man famler sig frem og prøver på at finde et jeg. Men fortællingen stiller også kognitive spørgsmål, der rækker langt ud over puberteten: kan vi kende og erkende verden og andre mennesker fuldt ud? Og kan andre mennesker kende os på samme måde, som vi kender os selv?

Gilbert Hernandez har i Sloth som sagt været på strandhugst hos bl.a. brormand Jaime og David Lynch, men man fanger også ekkoer fra Charles Burns' Black Hole og Daniel Clowes' David Boring. Overordnet er strukturen dog Hernandez' egen: den adstadige kadence, de indlagte drømmesekvenser, og ikke mindst polariseringen mellem det hverdagslige og det overnaturlige: citronplantagen i byens udkant vækker ikke så få mindelser om de hjemsøgte randområder i Palomars periferi.

Man er aldeles rundtosset efter den første gennemlæsning. Og ligesom hos Lynch efterlader gentagne læsninger blot én med fornemmelsen af, at man forstår lidt mere for hver gang, at Den Store Sammenhæng er lige inden for rækkevidde, men gang på gang må man erkende, at man alligevel unddrages den fulde forståelse. Brikkerne vil ikke falde helt på plads. Og i fiktionens verden er der ikke noget værre; det er urovækkende ad helvede til, fordi det river os ud af vores komadøs og minder os om, hvordan virkeligheden i virkeligheden opererer.

 

Hernandez, Gilbert (2006). Sloth. New York: DC/Vertigo. S/H, $19,99 .

[November 2006]



 

 

klik på billedet for at se det i en større version

 

klik på billedet for at se det i en større version

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

læs også:
Anmeldelse: Palomar

links:
Fantagraphics: Gilbert Hernandez
DC/Vertigo

 


tilbage til Anmeldelser


© 2006 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2006 the respective artists and authors. All rights reserved.