| I
fredags døde bladtegneren og børnebogsskaberen William Steig af
naturlige årsager i en alder af 95. I løbet af sine lange karriere
signerede han over 1600 tegninger og 117 forsider til tidsskriftet The New
Yorker og over 25 børnebøger, deriblandt Shrek! (1990),
for hvilken han er bedst kendt uden for USA, fordi den blev filmatiseret i 2002
og vandt Oscaren for bedste animerede film samme år. Steig
blev født d. 14 november 1907 i Brooklyn, New York. Hans forældre
var arbejdende polske emigranter, men han selv fik en højere udddannelse
(3 år i National Academy of Design og 5 dage på Yale), fordi hans
forældre i kraft af deres socialistiske overbevisning ikke ville have at
deres børn blev arbejdere. Da de omvendt heller ikke ønskede at
deres børn blev udbyttende forretningsmænd, lå en karriere
som kunstner lige for. Steig
fik sin første New Yorker-tegning offentliggjort i 1930 og det blev
hurtigt til et fast samarbejde med det toneagivende tidsskrift, som skulle ende
med at vare over 60 år. Fra og med 1936, hvor Steig blev gift for første
gang (med Elizabeth Mead, søster til antropologen Margaret Mead - han skulle
i løbet af sit liv nå at gifte sig fire gange), påbegyndte
han de tegninger, han måske primært skylder sin berømmelse
- hans "symbolske tegninger", Disse gengav diverse sindstilstande gennem
figurer og lignede ikke noget andet i tidens blade og aviser. Han kunne af samme
grund ikke få dem afsat til The New Yorker - redaktøren mente
de var "for personlige og ikke sjove nok". Det lykkedes ham imidlertid
at få dem trykt i tre kritikerroste bøger: About People (1939),
The Lonely Ones (1942) og All Embarrassed (1944). I
løbet af det følgende årti var hans arbejde stærkt påvirket
af den senere svindleridømte psykiater Wilhelm Reich, der med sine teorier
om "orgasmisk energi" - og salg af tilhørende "Orgone-kasser"
forstærkede de seksuelle undertoner, der alle dage havde præget Steigs
abejde. I
1968 udvidede han sit repertoire med sin første børnebog - CDB
(kort for "See The Bee!"). Børnebogsproduktionen fortsatte han
ihærdigt med indtil sin død, nogle gange både som tegner og
forfatter, andre gang kun som forfatter. Blandt hans kendteste finder man Sylvester
and the Magic Pebble (1969), Doctor De Soto (1982), CDC (1984
- fortsættelsen til CDB, kort for... you guessed it!), den allerede
nævnte Shrek! og The Toy Brother (1996). Han seneste
bog - When Everybody Wore a Hat (2003), var ikke for børn, men handlede
tilgengæld om hans barndom. Om
sin gesjæft var han alle dage ganske kynisk: "Jeg har altid sagt,
at det var en døende kunstform, selv dengang jeg startede."
| |
[07/10/2003] |

| |
 | |
|

William
Steig i 1945. 
"Subway
Rider in a Staring Duel." |