OM
OVERGANGEN TIL KUNSTRÅDET
Peter
Snejbjerg, tidl. i Litteraturrådets tegneseriepulje,
fortæller om den nye ordning
Af
Matthias Wivel
28/02/04
RACKHAM
VAR NEDE
Natten til fredag
var rackham.dk nede i ca. 6-8 timer pga. endnu et uforklaret
nedbrud hos vores internetudbyder BuyDomains.dk. Vi beklager
afbrydelsen.
28/02/04
McFARLANE
TABER APPELSAG MOD GAIMAN
McFarlane
har intet krav på Miracleman-rettigheder
Af
Matthias Wivel
26/02/04
ALBERT
CHARTIER 1912-2004
Den Québec'ske
serieskaber, der debuterede med serien Bouleboule,
som han i 1937 tegnede første episode af til manuskript
af journalisten René Bouvin, er død. Chartier
leverede bl.a. en lang række illustrationer til en
de canadiske dagblade og magasiner de følgende årtier,
og samarbejdede endvidere med den skønlitterære
forfatter Claude-Henri Grignon mellem 1950 og 1972, hvilket
bl.a. førte til serien Séraphin, l'Ours
du Nord (1954). Chartier er imidlertid bedst kendt for
den humoristiske stribe Onésime (1943-2002),
som var en humoristisk beskrivelse af udviklingen af det
moderne Québec'ske samfund og den moderne livsstil
der fulgte deraf.
Nekrolog
af Jet Heer
Nekrolog:
BDZoom
26/02/04
JIM
VALENTINO TRÆDER TILBAGE SOM IMAGE-DIREKTØR
- opdateret
Serieskaberen Jim
Valentino (Shadowhawk), som var en af stifterne af
det succesrige amerikanske tegneserieforlag i 1992 og har
bestyret posten som direktør i en årrække
er blevet gået fra posten af sine partnere i bestyrelsen
og vil blive erstattet af medstifteren Erik Larsen (Savage
Dragon). Den officielle forklaring er, at bestyrelsen
gerne vil udforske "nye veje", snarere end et
eller andet specifikt forhold omkring Valentinos arbejde.
Spekulationerne vil vide, at det nedadgående salg
og forfejlede markedsføringsstrategi af såvel
creator-owned bestsellere som Brian Bendis Powers
og den skrottede serie Run af de hotte serieskabere
Mark Millar og Ashley Wood, såvel som af franchise-produkter
som den i første omgang så populære genoplivning
af 80erkoncepter som Transformers, Thundercats
og Masters of the Universe, har spillet en væsentlig
rolle for beslutningen. Valentino fortsætter som partner
i forlaget.
Mere:
Newsarama
Interview
med Erik Larsen: Comic Book Resources
Images
officielle pressemedelelse
20 & 23/02/04
JAMES
SIMPKINS 1910-2004
Den Canadiske tegner,
der skabte den nok kendteste canadiske cartoon-figur, Jasper
the Bear døde for et par uger siden. Simpkins var
del af en mindre gruppe tegnere, der også talte folk
som Peter Whalley, Doug Wright, Len Norris og Jimmy Frise,
som var med til at definere canadisk humortegning i begyndelsen
af 50erne på et tidspunkt, hvor Canada ikke rigtig
havde en egenidentitet på dette område. Jasper
the Bear var fra starten tænkt som en særligt
canadisk figur, der var både tidssvarende og morsom.
Hans dukkede op bladet Maclean's Magazine i 1948,
hvor hans skulle optræde i over 30 år. Simpkins
arbejde hele sit liv som freelancer og leverede således
tegninger til en lang række aviser og publikationer.
Nekrolog
skrevet af serieskaberen Seth: National Post
Om
Simpkins: Canadian Cartoonist's Society
11/02/04
JULIUS
SCHWARTZ
1915-2004
Af
Matthias Wivel
11/02/04
GHADAFI-REGERINGEN
FÅR MAROKKANSK BLADREDAKTØR SAGSØGT
Den marokkanske
redaktør af avisen al-Usbuai, Mustafa Alaui,
skal for en domstol for at have forulempet Libyens diktator
Muammar Ghadafi med en bladtegning, der kommenterede dennes
nylige beslutning om at opgive produktionen af masseødelæggelsesvåben.
Tegningen viste en silhuet med bukserne nede om benene,
hvilket Ghadafi tog sig så nær, at han klagede
til den marokkanske konge Muhammed VI, der nu har iværksat
retssagen, som er planlagt til at finde sted 5. marts. Alaui
har før været i vanskeligheder med den marokkanske
regering og blev for nyligt, sammen med en lang række
andre journalister og avisfolk (deriblandt Ali Lmrabet,
hvis sag Rackham
har fulgt de seneste måneder), benådet for
en betinget fængselsdom på et år for at
have "opfordret til vold."
Mere:
Al Jazeera
11/02/04
DARK
HORSE KØBER STUDIO PROTEUS
Dark Horse Comics
har netop annonceret, at de køber mangatilrettelæggerfirmaet
Studio Proteus, der har produceret broderparten af Dark
Horses mangaudgivelser siden de startede med at udgive japanske
tegneserier i 1988. Studio Proteus' direktør, Toren
Smith, trækker sig fra posten, men har til hensigt
at fortsætte med at oversætte manga for Dark
Horse.
Mere:
The Pulse
06/02/04
STOR
VÆKST PÅ DET AMERIKANSKE MANGA-MARKED
Parallelt med udviklingen
i Europa var 2003 også i Nordamerika et enormt
vækstår for udgivelsen og salget af manga. Ifølge
ICv2
News viser den seneste markedsanalyse, at væksten
på området har ligget mellem 75-100% og at omsætningen
hos forhandlerne i 2003 lå på ca. $100 mio.
En væsentlig del af det nye publikum, der derved er
kommet i tale er, ifølge rapporten, unge piger. Rapporten
viser endvidere, at væksten også har været
stor indenfor det langt større marked for anime,
hvor den lå på 10-20% og udgjorde et marked
på $500-600 mio. Væksten indenfor manga er 2-3
gange så stor som folkene bag sidste
års rapport havde forudset den til at være
og alt tyder på at væksten vil fortsætte.
04/02/04
DANSK
FANTASTIK-FESTIVAL
Foreningen Fantastik
arrangerer fredag-lørdag 7-8. feb. festivalen ´Fantasticon
2004´ i Valby Medborgerhus (kl. 10-19 begge dage).
På programmet er bl. a. foredrag, novellekonkurrence,
videnskabscafé, diskussionspaneler og en quiz, som
altsammen relateres til "de fantastiske genrer"
(science fiction, fantasy, horror, superhelte, osv.) indenfor
alle medier.
Mere:
Fantasticon
02/02/04
MARVEL
SAGSØGER SONY IGEN IGEN
For nu tredje gang
indenfor et år sagsøger Marvel sin film-samarbejdspartner,
Sony (se vores tidligere rapport her).
Denne gang drejer det sig om en anklage om bedragerisk bogføring
af indtægterne fra merchandise relateret til Men
in Black-filmene.
Mere:
Reuters
Oversigt
over Marvel vs. Sony: ICv2
02/02/04
OMSTRUKTURERING
HOS CARLSEN
Morten
Hesseldahl ny adm. direktør
Af Matthias Wivel
31/01/04
NYE
INTERNATIONALE TEGNESERIER MED DANSK DYNAMIT!
Nye,
store projekter fra Snejbjerg og Teddy K., samt Christian
Højgaards franske debut
Af
T. Thorhauge
30-31/01/04
DANSK
TEGNESERIEFESTIVAL TIL EFTERÅRET
Der har i snart
et års tid været snak om planlægningen
af en dansk tegneseriefestival i København, og nu
lader det til at være ved at blive til noget. Hans
Christian Vang fra Cool Comics melder, at en forening Komiks.dk
(hjemmesiden er endnu ikke oppe) er blevet stiftet for at
arrangere festivalen, der kommer til at hedde "Københavns
Internationale Tegneseriefestival 2004" og er planlagt
til november 2004. Vang er PR ansvarlig om kan kontaktes
her, mens Jan
Robert Andersen er formand, Martin Flink er grafisk ansvarlig
og Kim Jensen er kasserer.
Seriejournalen:
Interview med Martin Flink
26/10/04
ANGLOULÊME
31 OVERSTÅET
Zep grand
prix-vinder
Af Matthias Wivel
25/01/04
NY
DANSK ANTOLOGI PÅ VEJ
Tegnestuen Blæk,
der mødes hver onsdag i Blågårds medborgerhus
på Nørrebro, København, sender d. 2
februar en antologi med deres arbejde på gaden under
titlen Sort som Blæk. Der vil i forbindelse
med udgivelsen blive arrangeret en udstilling med deltagernes
originaler i Blågårds medborgerhus, der løber
fra 2.-29. februar. Antologien kan bestilles via email
eller købes under udstillingen, den koster 30 kr.
og er på 80 sider i S/H.
Mere:
Blæk
25/10/04
DUKSEDRENGEN
#3 UDKOMMER D. 10 FEBRUAR
Tredje nummer i
serien om DukseDrengen
fra Københavnske Cool
Comics udkommer d. 10 februar og bliver foreløbigt
det sidste nummer. Den storyline, der har kørt i
de foreløbigt udkommne numre rundes af, og der gøres
klar til fremtidige fortællinger om DukseDrengen
i albumformat. Bladet koster stadig kr. 29,75, er i
farver, og vil kunne fås hos de sædvanlige seriebutikker,
og i kiosker på sjælland.
25/01/04
ALI
LMRABET LØSLADT!
De
marokkanske myndigheder løslader forlæggeren
efter 8 måneder
Af
Matthias Wivel
20/01/04
DILEM
FORTSAT I PROBLEMER
Den algeriske bladtegner
Ali Dilem fra avisen Liberté, hvis sag Rackham
har fulgt i nogen tid (05/09/03
& 03/04/03, samt 03/09/03),
og redaktør for dagbladet Le Matin Mohamed
Benichou, der begge er tiltalt i en sag om forulempelse
af landets præsident Abdelaziz Bouteflika, er netop
blevet indkaldt til anden afhøringsrunde i sagen.
De to aviser beskriver afhøringerne som "chikane
og intimidering af den fri presse" .
Mere:
CNN
20/01/04
JAPANSK
SERIEPORNOGRAF IDØMT FÆNGSELSSTRAF
I september bragte
vi her på Rackham en nyhed om den japanske
serieforlægger Monotori Kishis tiltale for distribution
af obskønt materiale i form af pornografiske tegneserier
(vi kan desværre ikke bringe et link, da nyheden under
mystiske omstændigheder er forsvundet!). Sagen har
nu været forelagt højesteret i Tokyo, der dømte
Kishi skyldig og idømte ham 1 års fængsel.
Afgørelsen, der er den første af sin slags
i over 20 år, er historisk og kritiseres bredt af
fortalere for ytringsfriheden.
Mere:
Times of India
20/01/04
SORTMUND
8 UDKOMMET
Allan
Haverholms store projekt tilbage efter længere pause
Af
T. Thorhauge
20/01/04
DC
KØBER MOEBIUS, BILAL OG JODOROWSKY
DC
Comics indgår rettighedsaftale med Les Humanoîdes
Associés
Af
T. Thorhauge
20/01/04
ENDNU
ET STORT ÅR PÅ DET FRANSKSPROGEDE MARKED
Salget
og omsætningen er steget for 8. år i træk
og alsidigheden hersker
Af
Matthias Wivel
20/01/04
|