tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

STORT DANSK BLADPROJEKT SØSÆTTES!

Premiere på nyt, dansk serieblad

Af Matthias Wivel

Med Frank Madsen og Paw Mathiasen i spidsen har en række entusiastiske serieskabere og redaktører nu lanceret et nyt, dansk serieblad til drenge og piger i skolealderen. Kurt Dunder & Kompagni nr. 1 udkommer d. 13. november i kioskdistribution og serialiserer seks nye, danskproducerede actionserier i s/h.

 

Serierne er "Kurt Dunder" af bagmand Frank, "Alfa, Sepp & Stick" af Ingo Milton og Jan Kjær, "Djævletøser" af Niels Roland og Anders Walther Hansen, "Frida" af Lars Horneman og "Frosne skygger" af Niels Roland og Tobias Enevoldsen. Derudover producerer Preben E. Christensen og Thomas Nøhr "Galakse Aksel".

 

Bladet er et velkomment initiativ i et dansk tegneserielandskab præget af apati og ørkesløshed og en akut mangel på gode børneserier. At redaktionen har valgt at sloganisere bladet som "Manga på dansk" synes imidlertid snarere at være et forsøg på at koble sig på en populær trend, end en egentlig varedeklaration, omend visse af serierne er tegnet i en stil, der overfladisk kan minde om manga. Bladet indeholder, så vidt præsentationsmaterialet på seriejournalen.dk kan bedømmes, traditionelt orienterede, danske eventyrserier. Man må håbe, at det også leverer den nødvendige kvalitet for at overleve på det hårde danske marked.

 

Der skal hermed lyde et dybtfølt held og lykke fra os på nærværende sprøjte. Hold den danske seriekultur i live! 

[03/10/2002]



 


 

Links:
Præsentation & pressemateriale: seriejournalen.dk

 

 
tilbage til Nyhedsarkiv 2001-2002



© 2002 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2002 the respective artists and authors. All rights reserved.