tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum


Gamle nyheder for de unge af sind. 

TIMEOUT PÅ RACKHAM
Det er igen på den tid, hvor Metabaronen går i arbejdshi, og derfor ikke kan overskue den daglige drift af bunkeren her. Rackham holder derfor opdateringsfri en nogle måneder. Vi håber I fortsat vil checke for os, ikke mindst i vores altid aktive forum og henviser i mellemtiden til flg. nyhedssites og -blogs Comics Reporter, EGON, ActuaBD, AF News og Newsarama.

MW 25/05/2006

BLÆK-SIGNERING I FANTASK, FREDAG d. 19 MAJ
Fredag d. 19 maj, 16.30-17.30 fejres udgivelsen af Rackhams nye bog, BLÆK, ved en signeringsrunde af 6 af de 29 involverede kunstnere i Fantask, Skt. Pedersstræde 18, København. De 6 er, i alfabetisk orden: Simon Bukhave, for hvem "Alt hvad jeg har i den ene hånd," der både er at finde i BLÆK og indlagt i Düreforsøgs seneste vinyl Escho Live, er et tigerspring fremad; Cav Bøgelund tegner og animator on the rise, aktuel med samarbejdet med Henrik Rehr, Blodbryllup; Peter Kielland, veteran på den danske scene og aktuel med tredje og sidste del af hovedværket Jernpotte; Peter Madsen, tegneren bag Valhalla, Menneskesønnen, Historien om Job og Historien om en mor; Julie Nord, internationalt anerkendt tegner og snart aktuel med bogen Julie Nord: Drawings; Kathrine Ærtebjerg, internationalt anerkendt billedkunstner. BLÆK er Rackhams store danske tegneserieantologi, og er udgivet af Politikens forlag. BLÆK er samtidig en retrospektiv udstilling af 11 danske tegneseriekunstnere, der kan ses i Politikens forhal, Rådhuspladsen, København, frem til 21 maj.

MW 15/05/2006

KOMIKS.DK: STATUS
Formanden for Komiks.dk og repræsentanter fra branchen gør status
Af Matthias Wivel

MW 12/05/2006

LINSELUS - KOMIKS.DK 2006
En festivelfærds anatomi
Af Matthias Wivel

MW 05/05/2006

LINSELUS - BLÆK KØBENHAVN
Rackhams officielle billedreportage!

MW 27/04/2006

DAVID B. KOMMER TIL OSLO
I anledning af den årlige Tegneseriens dag lørdag d. 6 maj, besøger den franske tegneseriekunstner David B. Serieteket i Oslo, der samtidig præsenterer en udstilling af hans værker. Han vil blive interviewet offentligt og det vil være muligt at møde ham. David B. regnes for at være en af det seneste tiårs mest markante personlige tegneserietegnere. Hans selvbiografiske hovedværk L'Ascension du haut mal (eng. Epileptic) betragtes blandt kendere som en af tidens definerende tegneserier. Den udkommer på norsk til sommer fra No Comprendo Press, og på dansk til efteråret fra Carlsen. David B. er imidlertid allerede repræsenteret på dansk ved historien "Uhyret under sengen" i Rackhams Forandringstegn - De nye tegneserier.

MW 23/04/2006

BLÆK UDKOMMER IDAG! BLÆK ÅBNER I DAG!
Kom til reception for Rackhams store danske tegneserieantologi og til fernisering på Rackhams danske tegneserieudstilling
Af Matthias Wivel

MW 25/04/2006

OSAMA BIN LADEN KRÆVER MUHAMMEDTEGNERNE UDLEVERET
På et bånd, offentliggjort på Al-Jazeera har offentliggjort i dag, kræver en stemme, der tilsyneladende er Al-Qaeda-lederne Osama bin Ladens de tolv Muhammedtegnere udleveret til til "retsforfølgelse og straf" hos Al-Qaeda. Han opfordrer endvidere til en udvidelse af boycotten af danske varer i mange muslimske lande så den også omfatter USA og andre lande der har støttet Danmark i sagen. Derudover snakker han om et fortsat "vestligt korstog" mod den muslimske verden, der bl. a. omfatter den FN-styrke, der et på tale for at dæmme op for den muslimsk-arabisk dominerede regerings overgreb mod sorte afrikanske befolkningsgrupper i Sudan.

MW 23/04/2006

DEN TOSSEDE TEGNER TALER
Interview med Ivar Gjørup om og hinsides Muhammedsagen
Af Matthias Wivel

MW 22/04/2006

MARJANE SATRAPI TILDELES ALOA-PRISEN
Kvinden bag den succesrige og kritikerroste tegneserie Persepolis, iranske Marjane Satrapi, er netop blevet indstillet til Center for Litteratur fra Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien årlige litteraturpris, ALOA, "for Persepolis, min iranske barndom, en enestående beretning om et middelklasse­barns opvækst i først et shahstyret verdsligt diktatur og derefter et shiamuslimsk præstediktatur, skildret i form af en sort-hvid tegneserie med tegninger af på éngang naivistisk og samtidig høj ikonografisk billedføring. En væsentlig side er bogens skildring af børns evne til at bevare sig selv intakte trods voksnes markante indoktrine­ringsforsøg. Et fænomen der kendetegner undertrykte samfund, og som her får endnu en håbgivende udformning." ALOA-prisen tildeles forfattere fra Afrika, Asien og Latinamerika for en bog udgivet på dansk. Priskomiteen bestod af Arthur Krasilnikoff, Jens Lohmann, Marianne Madelung og Marianne Østergaard. Prisen overrækkes Satrapis danske oversætter Julie Paludan-Müller, der således agerer proxy for forfatteren, ved et arrangement på bogmessen i Århus, søndag 23. april, kl. 16. Satrapis danske udgiver Carlsen har i forbindelse med tildelingen af prisen forsøgt at få Satrapi til landet, men uden held, da hun pt. er travlt optaget af filmatiseringen af Persepolis. De forsøger nu at få hende til at komme til efterårets Bogmesse i København.

MW 22/04/2006

NYT DANSK ONLINEGALLERI FOR TEGNESERIER SØSÆTTES
Comicart.dk er et nyt, dansk internetgalleri for handel med originale tegneseriesider, relaterede tegninger og lignende genstande, såsom eksklusive tryk. Initiativtager er den mangeårige tegneseriesamler og -kritiker Peter Hartung, der oplyser at "Priserne følger de internationale markedspriser, som i øvrigt kan variere meget... Handel med original tegneseriekunst er et marked i hastig vækst, især i USA, Frankrig og de andre store tegneserielande. Der findes ingen listepris på unik kunst. To seriesider af den samme tegner fra samme periode kan variere voldsomt i pris, alt efter motiv, handling, tegningernes kvalitet, historie, væsentlighed etc." , samt garanterer for ægtheden af det solgte materiale eller pengene tilbage. Lige nu har galleriet bl. a. originale sider eller tegninger af Alex Raymond, Bud Fisher, Hal Foster, George McManus Milton Caniff, Chester Gould, Joe Kubert, Walt Kelly og Frank Robbins til salg.

MW 22/04/2006

TIMEOUT PÅ RACKHAM
De næste tre uger er Metabaronen bortrejst, hvilket betyder en afbrydelse af Rackhams hyppige opdateringer. Vi henviser i mellemtiden til nyhedsdækningen hos Comics Reporter, EGON, ActuaBD og AF News, og glæder os til at kunne byde jer velkommen tilbage i ugen op til Komiks.dk.

MW 04/04/2006

T. THORHAUGE SOM TEGNESERIEJOURNALIST
Rackhams redaktør taler om sin nye tjans på Ekstra Bladet
Af Matthias Wivel

MW 04/04/2006

NYT DANSK TEGNESERIEFORLAG: BRUN BLOMST
Holdet bag gratisbladet Free Comics har startet et nyt tegneseriefoalg, Brun Blomst, "et dansk tegneserieforlag, dedikeret til udgivelser af meget høj kvalitet" som de skriver på forlagets hjemmeside. "Brun Blomst er et ungt dansk forlag, dedikeret til udgivelse af nye danske tegneserier af høj kvalitet. Fælles for Brun Blomsts titler er, at de alle er eksponenter for det nybrud der i disse år er i den grafiske fortællekunst i Danmark, hvor man gør op med samlebåndsproducerede tegneserier, til fordel for det personlige udtryk" lyder det hensigtserklæringen. Første udgivelser på programmet er Anders Brønseruds Otto - In Absintia, Allan Haverholms samlede Sortmund og Tobias Enevoldsens Sidste år som MakulatorOperatør.

MW 04/04/2006

ANKLAGERNE MOD GORDON LEE FORNYES
Kort efter retssagen mod tegnserieforhandler Gordon Lee blev indledt i Rome, GA i går, meddelte anklagerne, Staten Georgia, at de trak alle anklager tilbage, blot for at forny dem med ny ordlyd. Lee, der stod anklaget for på den årlige Free Comics Day i 2005 at have givet et eksemplar af Alternative Comics #2, som indeholder en tegneserie om Braques møde med Picasso, hvor man ser sidstnævnte nøgen i en ikke-seksuel sammenhæng, til en 9-årig dreng. I december besluttede anklagerne efter en høring at frafalde fire af deres syv oprindelige anklager, først og fremmest om de to felony-anklager for distribution af materiale indeholdende nøgenhed og sex, som var de alvorligste, samt de to misdemeanor-anklager for distribution af materiale, der er skadeligt for børn (se Rackhams nyhed 02/12/05). De nye anklager er grundlæggende de samme som dem der resterede efter høringen i december, men under ny formulering, der bl. a. anklager Lee for ikke bare at have givet tegneserien til den 9-årige, men også til en 6-årig. Interesseorganisationen The Comic Book Legal Defence Fund, der finansierer Lees forsvarer og snart har brugt $50.000 på sagen, opfatter udviklingen som en sejr, men udtrykker samtidig skuffelse over at skulle videreføre en sag, der kunne have været afsluttet i disse dage.
Mere: CBLDFs pressemeddelelse

MW 04/04/2006

RACKHAM I ANGOULÊME
Rackhams samlede Angoulême-dækning
Af Matthias Wivel & T. Thorhauge

MW 04/04/2006

BALLADE HOS DUPUIS
Strejke blandt medarbejdere efter fyringer i toppen
Af Matthias Wivel

MW 29/03/2006

IVAR GJØRUP PRÆCISERER I ÅBENT BREV SIN HOLDNING TIL AFVISNINGEN AF SIN TEGNING
"Det er redaktørers klare ret at afvise bidrag. Det er bidragydernes klare ret at være uenig med redaktørerne", skriver han blandt andet
Af Matthias Wivel

MW 27/03/2006

RACKHAM ANKLAGES FOR POLITISK CENSUR OG KRITISERES FOR BLÆKS ØKONOMI
Ivar Gjørup og Rackham enige om at være uenige, Rackham tager kritik af manglende honorar for bidrag til BLÆK til sig
Af Matthias Wivel

MW 25/03/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: AHMED AKKARI FYRET SOM TALSMAND FOR ISLAMISK TROSSAMFUND PGA. UDTALELSER; TROSSAMFUNDETS DELEGATION I BAHRAIN OPNÅR IKKE OPHÆVELSE AF HANDELSBOYCOTTET MOD DANMARK; PET ROSER TROSSAMFUNDET
Imam Ahmed Akkari går nu som talsmand for Islamisk trossamfund efter hans dødstrusselagtige udtalelser om at folketingsmedlem og formand for Demokratiske muslimer Naser Khader kunne tænkes at skulle springes i luften, hvis han blev minister for integration på skjult kamera i et fransk dokumentarprogram kom frem torsdag og han blev meldt til politiet. Akkari har de seneste dage sammen med kolleger fra islamisk trossamfund befundet sig i Bahrain til den internationale konference til forsvaret for profeten Muhammed. Det lykkedes dem ikke at overbevise forsamlingen om at aflyse det omfattende handelsboycot mod Danmark, store dele af den muslimske verden deltager i. Det var ellers et af deres erklærede mål, og de kritiseres nu af bl. a. udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Mogens Lykketoft (S) for de manglende resultater. Imam Abdul Wahid Petersen, der talte på konferencen, siger at han og hans kolleger ikke forsømte deres opgave på konferencen, og forvarer det faktum at de danske imamers medbragte dokument kun refererede til dokumentet indirekte - med et korancitat - med, at de blev nødt til at fare varsomt hvis de ville opnå det de kom for. Samtidig roser Politiets efterretningstjeneste (PET) trossamfundet for at have medvirket afgørende til, at sagen om Muhammedtegningerne ikke har medført voldelige optrin herhjemme. PET samarbejder med Trossamfundet om sagen og mødes jævnligt med repræsentanter for organisationen, senest i forbindelse med delegationen til Bahrain. "De har prædiket ro og orden og sendt et budskab til det muslimske miljø om ikke at ty til vold - kun demokratiske metoder. De har masser af forbindelser, og muslimerne lytter. Jeg udtaler mig kun om den indre sikkerhed, men på det område har de også kun bidraget positivt. Imamerne har faktisk bebrejdet mig for ikke at gå offentligt ud med dette, men det gør jeg så nu" siger Chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen og fortsætter "De bliver dæmoniseret, og jeg er heller ikke i tvivl om, at de også selv oplever det sådan. Vi må erkende, at der er en generel tendens til dæmonisering og polarisering i det danske samfund."

MW 25/03/2006

TEGNESERIEMUSEET GENÅBNER
Bestyrer af Det danske tegneseriemuseum, der siden 2000 har fungeret uden faste fysiske rammer, Anders Hjort-Jørgensen meddeler nu, at tegneseriemuseet genåbner som del af Kalundborg og Omegns Museum. Tegneseriemuseet, som i nogle år har samarbejdet med Omegnsmuseet, har nu truffet en aftale frem til 2007 om 20 kvadratmeters fast plads, hvor Hjort-Jørgensen vil arrangere udstillinger baseret på museets samling.

MW 22/03/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: IMAMER REJSER TIL MELLEMØSTEN IGEN; SVERIGES UDENRIGSMINISTER TRÆKKER SIG EFTER CENSURSAG
En delegation bestående af danske imamer rejser i denne uge til Bahrain for at deltage i en stor muslimsk konference. Delegationen tæller bl. a. imamerne Abu Laban og Akkari, der også deltog i den rundrejse i Mellemøsten i oktober, der var medvirkende årsag til at situationen eskalerede så voldsomt som den gjorde. Hvordan de vil omtale sagen i denne omgang er usikkert, men det er sandsynligt at de vil opretholde deres kritik af Danmark, mener integrationskonsulent Fahmy Almajid. Hun peger bl. a. på atr konferencen bl. a. er organiseret af Den Internationale Union af Muslimske Lærde, hvis formand Yusuf al-Qaradawi har været varm fortaler for boykot af danske varer. Dertil kommer at rigsadvokatens frikendelse af Jyllands-Posten i den rejste blasfemisag har vakt stor utilfredshed blandt imamerne. Folketingsmedlem Naser Khader (R) forholder sig mere neturalt: "Imamerne er en del af problemet, men de er også en del af løsningen. Hvis formålet med at tage derned er at mane til ro, så er det fint. Men hvis formålet er at fortælle om en utilfredshed med rigsadvokatens afgørelse, så leger de med ilden", siger han til Politiken . Samtidig har den svenske udenrigsminister Laila Freivald besluttet sig for at gå som resultat af den kritik hun har modtaget efter hun i september sidste år medvirkede til lukningen af det politiske parti Sverigedemokraternes hjemmeside efter de havde bragt Muhammedtegningerne. Hun benægtede dengang kendskab til situationen, men det har siden vist sig at det svenske udenrigsministerium havde kontrol over sidens webhotel.

MW 22/03/2006

SPROINGPRISERNE UDDELT
De årligt uddelte norske tegneseriepriser, Sproing'erne, blev i lørdags uddelt på Serieteket i Grünerløkka. Vinder af bedste norske serie blev Christopher Nielsen med serien Uflaks (No Comprendo Press, 2005), bedste udenlandske serie blev Marjane Satrapis Persepolis (No Comprendo Press, 2005), mens debutantprisen gik til Astrid Hansen for en række serier til bladet (Nemi Egmont serieforlaget, 2005). Norsk tegneserieforum, der administrerer prisen har endvidere netop holdt generalforsamling, hvor Morten Harper blev genvalgt som formand. De melder om et år med stor fremgang, bl.a. med en tredobling af omsætningen. Foreningen vil det kommende år satse på en øget profilering af Sproing-priserne, festivalen Tegneseriens dag, som afholdes 6 maj, samt andre aktiviteter.

MW 22/03/2006

STOR DANSK TEGNESERIEUDSTILLING OG ANTOLOGI PÅ VEJ
Rackham lancerer BLÆK d. 25 april
Af Matthias Wivel

MW 19/03/2006

KUNSTRÅDETS EFTERÅRSUDDELINGER OFFENTLIGGJORT
Anseelig støtte til tegneserieprjoekter i 2005
Af Matthias Wivel

MW 19/03/2006

FN KRITISERER DANMARK FOR FREMMEDFJENDSKHED
FNs Menneskerettighedsråd har netop offentliggjort en rapport om regeringens håndtering af Muhammedkrisen og det generelle politiske klima udfærdiget af FN's rapportør angående racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, Doudou Diène fra Senegal. Rapporten, der er fra februar, kritiserer den danske regering for sin første reaktion på sagen om Jyllands-Postens Muhammedtegninger, at nægte at tage stilling og afslå de 11 muslimske ambassadørers anmodning om et møde i oktober. "... den danske regerings første reaktion - afvisningen af officielt at tage stilling til tegningernes art og offentliggørelse med henvisning til ytringsfriheden såvel som den manglende modtagelse af ambassadørerne fra de muslimske lande [er] symptomatisk ikke alene for den politiske banalisering af islamofobien, men også, på grund af dens konsekvenser, for den centrale rolle, som de politisk ansvarlige har for det nationale omfang og de internationale følger i form af demonstrationer og udtryk for islamofobi." står der bl. a. i rapporten, der også kritiserer Danmark for med sin adfærd at fremme et "civilisationernes sammenstød" som beskrevet af den politiske kommentator Samuel Huntigton. Både regeringen og Dansk folkeparti afviser kritikken: "Det har med at gøre, at vi i Danmark har ret til ret til at kritisere religioner - ligesom vi har ret til at kritisere politik. Og hvis jeg har lyst til at være mod islam, så skal jeg have lov at være mod islam, og jeg skal have lov til at kritisere islam, og jeg skal have lov til at diskutere alt, hvad jeg har lyst til omkring islam, eller indre mission, Scientology, nordisk mytologi eller en hvilken som helst religion" siger Venstres politiske ordfører Jens Rohde, mens Dansk folkepartis leder Pia Kjærsgaard mener Diène "burde fyres". Flere juridiske eksperter mener derimod, at Danmark bør tage kritikken alvorligt; "Jeg mener godt, man kan kritisere regeringen for ikke at tage forpligtelsen i artikel 20 alvorligt. Det er, som om regeringen kun er nået til artikel 19. Og det er en misforståelse af gældende ret" , siger Sten Schaumburg-Müller, lektor, ph.d. fra Aarhus Universitet til Politiken. Samtidig har Den europæiske menneskerettighedsdomstol modtaget tre anmodninger om at prøve sagen.

MW 19/03/2006

JYLLANDS-POSTEN FRIKENDT I SAG OM MUHAMMEDTEGNINGER
Rigsadvokaten afviste i dag, at Jyllands-Posten med sin artikel "Muhammeds ansigt" og de tolv kontroversielle tegninger af Profeten Muhammed, der ledsagede den, brød den danske racisme- eller blasfemilovgivning. Rigsadvokat Henning Fode fastslår at avisen var i sin gode ret til at offentliggøre tegningerne trods deres provokerende karakter, men påpeger samtidig, at avisens kulturredaktør Flemming Roses ledsagende ord, om at ytringsfriheden giver ret til hån, spot og latterliggørelse. "Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i 'hån, spot og latterliggørelse." Skriver han i sin pressemeddelelse. Islamisk trossamfund, der rejste sagen ved domstolene, er utilfredse "Afgørelsen viser, at de mennesker, der har udformet blasfemiparagraffen, ikke har kendskab til muslimers religiøse følelser." siger organisationens medieformand Kasem Said Ahmad og fortsætter "Det sender et helt forkert signal til resten af verden. Jeg mener, at afgørelsen kan få negative konsekvenser for Danmark. Det handler jo ikke kun om muslimerne her i landet, men om 1,4 milliarder muslimer verden over." Organisationen vil nu undersøge mulighederne for at rejse sagen ved EUs Menneskerettighedsdomstol.
Mere: Jyllands-Posten
Mere: Politiken

MW 15/03/2006

DUPUIS VED AT SKIFTE HÆNDER IGEN?
Efter det store belgiske tegneserieforlag Dupuis' direktør Dimitri Kennes for nylig forlod sin stilling, lader det til at direktionen har intentioner om at tilbagekøbe forlaget fra den franske mediegigant Média-Participations, der forrige år købte det. I følge det belgiske erhversmagasin L'Echo har direktionen allerede tilbudt ejerne et beløb for tilbagekøbet. Dupuis har været gennem mange forandringer de seneste år. Efter Média-Participations køb og Kennes' ansættelse har forlaget formået at vende skuden økonomisk og fornye deres tegneserielinier. De har bl.a. genstartet deres hæderkronede tegneserieblad Spirou og på storstilet vis har relanceret albumserien om samme figur, samtidig med at de med udgivelseslinien 'Espresso', samt opprioriteringen af deres prestigefyldte 'Aire libre'-linie. forsigtigt har bevæget sig i de mere eksperimenterende, voksenrettede linier, andre mainstreamforlag de seneste år har haft succes med. I 2005 havde forlaget en omsætning på € 75 mio. og et overskud på €5 mio.
Mere: ActuaBD

MW 15/03/2006

NYT BELGISK TEGNESERIEKULTURHUS
Et nyt kulturhus for tegneserier, La Maison de la bande dessinée, er netop åbnet i belgiens hovedstad Bruxelles. Initiativtageren er Francois Deneyer, der forrige år måtte lukke sit Jijé-museum pga. vanskeligheder med at opnå finansiel støtte (se Rackhams nyhed 11/12/04). Et af hovedproblemerne for ham dengang var, at det belgiske kulturministerium nægtede ham støtte. Det nye tegneseriehus er således 100% privat finansieret, i modsætning sin nabo til det belgiske tegneseriecenter, Centre belge de la bande dessinée, hvis offentlige støttegrundlag netop er blevet konsolideret med et beløb på en million euro fra nationallotteriet. Deneyer åbner sit hus med en udstilling af Jijés arbejde, der løber indtil 4 juni.
Mere: ActuaBD

MW 15/03/2006

2006: DE NYE TEGNESERIERS ÅR
De nye strømninger, der en årrække har præget større markeder i udlandet, lader nu for alvor til at være kommet til danmark. Efter Carlsen sidste år udsendte Marjane Satrapis internationale succes Persepolis, og første bind af Jason Lutes Berlin, tegner 2006 til at blive et stort år for tegneserier af disses art. Opmuntret af at Persepolis ' første binds førsteoplag blev udsolgt, at serien lå på Politikens bestsellerliste i flere omgange, og af at boghandlerne lader til at have taget disse nye tegneserier til sig, melder forlaget nu, at de i løbet af 2006 planlægger at udgive franske David B.s selvbiografiske storværk L'Ascension du haut mal, som på dansk kommer til at hedde 'Det store onde', canadiske Guy Delisles rejsebeskrivelse fra Nordkorea, Pyongyang, samt Marjane Satrapis opfølgere til Persepolis, Broderier og Poulet aux prunes. Samtidig har andre forlag meldt sig på banen med ambitiøse udgivelsesplaner. Forlaget Fahrenheit barsler således med en dansk udgave af amerikanske Charles Burns' hårrejsende pubertetsfortælling Sort hul, mens de som forlag nytilkomne Faraos cigarer planlægger en dansk udgave af britiske Alan Moore og Eddie Campbells Jack the Ripper-fortælling From Hell. Det nybagte forlag Aben maler, der allerede har udgivet britiske Tom Gaulds og Simone Lias Begge to og amerikanske Ron Regés Piger mod smerte, har i 2006 såvel amerikanske Dan Clowes kritikerroste (og filmatiserede) teenagefortælling Ghost World, samt landsmanden James Kochalkas Kærester. Og så har det lille forlag Cool Comics annonceret, at de vil udgive Craig Thompsons succesfulde romance Blankets, mens Forlaget Politisk revy, der sidste år sammen med Rackham udgav introduktionen til dette nye fænomen indenfor tegneserier Forandringstegn - De nye tegneserier, netop har genudgivet art spiegelmans Holocaustfortælling Maus, der på mange måder kan siges at have stået fadder til alle disse serier.

MW 14/03/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: REPRESSALIER MOD REDAKTØRER OG JOURNALISTER VERDEN OVER
Mens sagen om Muhammed-tegningerne har udviklet sig til en politisk sag og ansporet oppositionen til at aflyse borgfreden og kræve den uvildige undersøgelse af regeringens håndtering af sagen, Fogh stadig nægter, har aviser og blade, der har trykt tegninger rundt omkring i den muslimske verden haft nogle hårde uger. I følge rettighedsorganisation Journalister uden grænser, hører den i Danmark i dag rapporterede sag om den yemenitiske redaktør Muhammed al-Asadi blot til en blandt 14 sager, hvor medier der har offentliggjort tegninger er blevet lukket af myndighederne. Al-Asadi blev i sidste måned anholdt fordi han som redaktør af The Yemen Observer havde bragt tegningerne i frimærkestørrelse med et sort kryds henover som illustration til en historie om de internationale reaktioner på dem. Ved et retsmøde i hovedstaden Sana'a onsdag, krævede 21 anklagere avisen lukket og Al-Asadi straffet. Flere udenlandske medier tolkede anklagernes udtalelser som om de krævede dødsstraf for ham, men det afviste Journalister uden grænser senere på dagen. Dom i sagen forventes næste uge. I Malaysia er tre aviser blevet midliertidigt lukket af myndighederne for at have trykt tegningerne, og det samme er sket med en avis i Kina. I Indien blev redaktør på bladet Shabdarth for et par uger siden anholdt for at have bragt tegningerne. Han er i dag blevet løsladt mod kaution og afventer retsforfølgelse. Dertil kommer interne afskedigelser pga. Tegninger i forskellige lande: I Algeriet blev to journalister i sidste måned fyret for at have vist tegningerne på TV og i Indonesien er en bladredaktør for en lille måneds tid siden blevet afskediget på samme grundlag.

MW 10/03/2006

TO DANSKE INTERNETTEGNESERIEFORRETNINGER ÅBNER
Indenfor den sidste måneds tid er to nye postordrefirmaer med speicale i amerikanske tegneserier åbnet. Comicsischeap.dk og comicZone.dk sælger begge pr. Postordre fra den amerikanske distributør Diamonds månedlige salgskatalog Previews. Servicen er således den samme, som tilbydes af flere af landets tegneserieforretninger, men forskellen er, at de to nye firmaer sælger efter en betydeligt lavere dollarskurs end disse. Hvor dollaren hos eksempelvis Fantask og Faraos cigarer i København ligger på kr. 10, tilbyder de to internetforhandler kurser fra 8 kr. og derunder, afhængig af størrelsen på ens ordrer.

MW 10/03/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: FOGH NÆGTER AT UDENRIGSMINISTERIET SKULLE HAVE ANBEFALET AMBASSADØRMØDE; EGYPTEN TIDLIGT UDE MED DIPLOMATISK KONTAKT; FOGH NÆGTER UVILDIG UNDERSØGELSE
Mens demonstrationerne mod muhammedtegningerne rundt omkring i verden lader til at være aftagende, er ransagelsen af hændelsesforløbet herhjemme ved at tage fart. Fogh nægtede i tirsdags, at udenrigsministeriet i oktober skulle have anbefalet, at han tog mødet med de 11 muslimske ambassadører, der ville diskutere muhammedtegningerne med ham, til trods for tegn på det modsatte kom for en dag tidligere på ugen. Samtidig viser det sig, at de egyptiske udenrigsministerium, der har senere skulle spille en afgørende rolle i udbredelsen af tegningerne i Mellemøsten, i løbet af oktober og november forsøgte at åbne en dialog med den danske regering om tegningerne, først ved en henvendelse til EUs udenrigspolitiske koordinator Javier Solana og generalsekretæren for OSCE, Marc Perrin de Brichambaut, dernæst til FN. I brevene blev det gjort klart, at Egypten ikke krævede retslige skridt mod Jyllands-Posten fra den danske regering, men forventede "...en officiel dansk erklæring, der ville understrege behovet for og endda forpligtelsen til at respektere alle religioner og afstå fra at krænke deres tilhængere, for at forhindre en eskalering, der kunne få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser" Den danske udenrigsminister Per Stig møller bekræfter at han var opmærksom på disse henvendelser, og opfordrede den egyptiske udenrigsminister "...til at opretholde de normalt åbne og direkte diplomatiske kanaler mellem Danmark og Egypten" og derved undgå indblanden fra de internationale organisationer. Statsministeren har samtidig hele tiden fastholdt, at han ikke ville mødes med de 11 ambassadører, fordi de krævede retslig indgriben af ham. Dette har forstærket kritikken af ham, ikke mindst fra oppositionen, der kræver en uvildig undersøgelse af hele hændelsesforløbet. Det nægtede Fogh i tirsdags ville komme på tale.

MW 23/02/2006

JEAN-MARC THÉVENET FYRET SOM LEDER AF ANGOULÊME-FESTIVALEN
Jean-Marc Thévenet, der siden 1998 har været leder af den internationale tegneseriefestival i Angoulême, bekræftede i dag overfor pressen, at han er blevet afskediget fra posten. Dette sker som følge af en artikel i den regionale avis Charente libre, der gjorde opmærksom på, at Thévenet sideløbende med sin post i Angoulême, er centralt involveret i planlægningen af den endnu urealiserede biennale for samtidskunst i Le Havre, uden at bestyrelsen har vidst det. Dette har nu ført til hans afskedigelse.
Mere: ActuaBD
Læs også: Rackhams Angoulême 2006-reportage

MW 23/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: MANGE DØDSFALD UNDER DEMONSTRATIONER OVER WEEKENDEN; CALDEROLI TRÆDER TILBAGE; DANMARK LUKKER AMBASSADEN I PAKISTAN; FORNYET KRITIK AF FOGH
Mens urolighederne i forbindelse med Jyllands-Posten s muhammedtegninger synes at være ved at aftage i det meste af Mellemøsten, er de andre steder i verden taget til i voldsomhed i løbet af den sidste uges tid. I Borno-regionen i det overvejende muslimske nordøstlige Nigeria blev hæren således sat ind overfor tusindvis af demonstranter, der satte ild til huse og raserede kirker. Sammenstødene lørdag førte til mindst 16 døde. I Libyen førte sammenstød mellem politi og demonstranter som tidligere rapporteret til 11 døde. Dette, samt det pres bl. a. den italienske premierminister Silvio Berlusconi har lagt på ham, fik i weekenden den italienske reformminister Roberto Calderoli, hvis t-shirt med en af muhammedtegningerne påtrykt var en af årsagerne til demonstrationen, til at træde tilbage. I Pakistans hovedstad Islamabad har der også været store demonstrationer, til trods for at regeringen har forbudt dem efter 5 mennesker døde under uroligheder sidste uge. Også her blev hæren sat ind og hundredevis af demonstranter blev arresteret. Samtidig er den danske ambassadør i landet, Bent Wigotski, blev trukket hjem, da han i følge udenrigsminsteriet ikke længere kan bevæge sig frit og udføre sit arbejde. Herhjemme er det kommet frem, at udenrigsministeriet anbefalede Statsminister Anders Fogh Rasmussen at tage mødet med de 11 muslimske ambassadører tilbage i oktober - et møde han som bekendt nægtede at tage og som af mange er blevet betragtet som vigtig medvirkende årsag til, at reaktionerne på muhammedtegningerne eskalerede på tværs af den ganske muslimske verden. SFs leder Villy Søvndal opfatter statsministerens afvisning af ambassadørerne som en "udsøgt uhøflighed" og siger " Jeg vil nu gennem Folketinget spørge såvel statsministeren som udenrigsministeren, hvordan rådene fra Udenrigsministeriet i første omgang var, kort efter modtagelsen af ambassadør-brevet af 12. Oktober" Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod siger, at han på tomandshånd vil rejse sagen overfor udenrigsminister Per Stig Møller.

MW 20/02/2006

TEGNESERIEÅRET DER GIK PÅ DET AMERIKANSKE BOGMARKED
Manga og Frank Miller på stor fremmarch, men the direct market stadig væsentligste afsætningskanal
Af Matthias Wivel

MW 17/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: OP MOD 11 DØR UNDER DEMONSTRATIONER I LIBYEN; DEN EGYPTISKE REGERING HAVDE STORT MEDANSVAR FOR UDBREDELSEN AF TEGNINGERNE
Op mod 11 mennesker døde og 55 blev såret under demonstrationer mod Italien og Jyllands-Posten s muhammedtegninger i Benghazi, Libyen igår. Dødsfaldene indtraf under konfrontationer mellem demonstranter, der ville storme den italienske ambassade i byen, og politiet. "11 er kvæstede, nogle af dem døde, efter sammenstød mellem politi og demonstranter", står der i en erklæring fra de libyske myndigheder. Demonstrationen var en reaktion på den italienske minister for reformer Roberto Calderolis beslutning om offentligt at bære en t-shirt med en af tegningerne påtrykt. Italiens premierminister Silvio Berlusconi opfordrede i går Calderoli til at træde tilbage. Samtidig har en redegørelse fra den egyptiske regering vist, at den bærer en stor del af ansvaret for udbredelsen af muhammedtegningerne i Mellemøsten. Allerede 4 dage efter Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde afvist at mødes om tegningerne med de 11 muslimske ambassadører, kaldte det egyptiske udenrigsministerium den danske ambassadør i Kairo til samtale og krævede at den danske regering tog afstand fra tegningerne, samtidig med at ambassadøren blev advaret om "en mulig eskalering af problemet." Denne kom, da den egyptiske regering, efter den danske delegation fra Islamisk trossamfunds besøg, rundsendte tegningerne i den muslimske verden, ikke mindst til medierne.

MW 16/02/2006

DILEM IDØMMES ET ÅRS FÆNGSEL, BLADREDAKTØRER ANHOLDT FOR AT BRINGE MUHAMMEDTEGNINGERNE
Den algeriske bladtegner Ali Dilem er nu blevet idømt et års fængsel og en bøde på hvad der svarer til €550 for at have spottet landets præsident Abdelaziz Bouteflika med en række bladtegninger i avisen Liberté i 2003 (for mere om sagen se Rackhams nyheder 05/09 & 03/04, 03/09/03, 20/01/04 samt 20 & 26/05, 17/06 & 06/07/05). Dilem er allerede blevet kendt skydlig i andre sager og står nu til et ophold på 9 år i fængsel. Hans situation er alt andet end unik i Algeriet, hvor mange journalister er blevet retsforFulgt af staten. Senest er Kamel Bousaâd and Berkane Bouderbala, redaktører for ugeaviserne Errisala and Essafir hhv., blevet anholdt for at have offentliggjort Jyllands-Postens muhammedtegninger. Begge aviser er blevet lukket og redaktørerne risikerer fængselsstraf.

MW 15/02/2006

PETER MADSEN UDSTILLER PÅ GAUDI-GALLERIET
Fra lørdag d. 18 februar udstiller Peter Madsen i Gaudi-galleriet på Midtsjælland et udvalg af sine originaltegninger til Valhalla, Mikkel Molbo og Odyseen og andre græske sagn, og sælger endvidere et udvalg af de udstillede tegninger. Det fremgår ikke af Rackhams kilder hvor længe udstillingen løber.

MW 15/02/2006

SOLEIL FORSTÆRKER DERES MANGALINIE
Det store franske tegneserieforlag Soleil har nu købt aktiemajoriteten hos forlagsgruppen SEEBD, der omfatter forlagene Akiko, Kabuto, Saphira og Tokebi, og 50% af aktierne i Daipen, der kører forlaget Asuka. Sammenlagt med deres egen mangaproduktion, gør dette Soleil til en af de største spillere på mangamarkedet, der efterhånden udgør en anselig del af det samlede tegneseriemarked (for mere se Rackhams nyhed 13 & 24/01/06).

MW 15/02/2006

ERDOGAN TABER INJURIESAG
Den tyrkiske statsminister Recep Tayyip Erdogan har ikke så meget held med sine forsøg på at straffe sit lands presse for at bringe satiretegninger af ham (se Rackhams nyheder 08/04 & 04/05/2005). I december forkastede appelretten i Istanbul den tidligere stadfæstede dom mod bladtegneren Sefir Selvi for at have karikeret ham (se Rackhams nyhed 16/12/05) og nu er hans sagsanlæg mod bladet Penguen blevet forkastet. Erdogan krævede 40.000 tyrkiske lire (ca. kr. 190.000) i erstatning fordi bladet havde bragt en række tegninger af ham som forskellige dyr. Dette gjorde de for at protestere mod et sagsanlæg fra Erdogan mod bladtegneren Musa Kart, der havde afbildet ham som en kat i forbindelse med en sag om øget adgang til universitetet for folk med afgang fra religiøse skoler (se Rackhams nyhed 26/02, 03/03).

MW 15/02/2006

DAVID LLOYD BESØGER KØBENHAVN
Den engelske tegner David Lloyd, bedst kendt for sit samarbejde med Alan Moore på V for Vendetta, der for nogle måneder siden udkom på dansk, kommer til landet i forbindelse med premieren på filmatiseringen af samme. Det sker d. 10 marts, hvor han om dagen mellem kl. 15.00-17.00 vil være at finde i Fantask, Skt. Pederstræde 18 København. Om aftenen, kl. 23.59 er der så snigpremiere på filmen i Imperial, hvor Lloyd vil være til stede, og hvor der vil være konkurrencer og mulighed for at stille spørgsmål. Forsalget er ikke startet endnu og det er redaktionen ubekendt, hvornår det sker.

MW 14/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: STATSMINISTEREN MØDES MED DEMOKRATISKE MUSLIMER, DE RADIKALE VIL FORBYDE HIZB-UT-TAHRIR, STOR OPFORDRING TIL FRED FRA MUSLIMSKE LÆRDE, EU AFVISER INDFØRELSE AF SÆRREGLER
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødtes igår med Foreningen Demokratiske muslimers formand Naser Khader på Marienborg. Han sagde efterfølgende, at krisen nu skal løses ved fredelig dialog og videre, at Danmark er blevet bedømt på et falsk grundlag: "Vi har oplevet en distribution af falske billeder, falske historier og falske rygter om Danmark", sagde han i hvad der kan tolkes som en kritik af Islamisk trossamfunds turné rundt i en række mellemøstlige lande i januar. Samtidig afholdt den islamiske gruppe Hizb-ut-Tahrir møde i Nørrebrohallen, hvor der blev diskuteret hellig krig. Det har fået de Radikales ordfører for udlændingepolitik Elsebeth Gerner Nielsen til at kræve en undersøgelse ved rigsadvokaten med henblik på forbydelse af organisationen. Samtidig er 41 af den muslimske verdens mest fremtrædende lærde og muftier gået sammen om en erklæring, der tager afstand fra de voldelige reaktioner på Jyllands-Postens tegninger. De opfordrer endvidere til, at sagen tages op I FN med henblik på en kriminalisering af forhånelse af alle profeter. Direktør for Det Dansk Egyptiske Dialoginstitut, Jakob Skovgaard-Petersen, vurderer, at erklæringen er et forsøg på at kanalisere modstanden mod tegningerne fra gaden til diplomatiet. Og så har EU-kommissionens formand José Manuel Barroso understreget, at EU ikke vil gå juridisk ind i sagen "Vi er for dialog, men det betyder ikke, at vi skal opgive værdier, som ikke er til forhandling. Intet retfærdiggør vold, og vi må sige til dem, der ikke kan lide tegningerne, at ytringsfriheden ikke er til forhandling. Det er en grundlæggende værdi i vores åbne europæiske samfund."

MW 14/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: DANMARK LUKKER AMBASSADER I 4 LANDE
Som resultat af den spændte stemning, har Danmark de sidste par dage trukket sine repræsentanter fra Indonesien, Iran, Syrien og Libanon. Mens tilbagetrækningen for de to sidstnævntes vedkommende kommer af de angreb de danske ambassader i de to lande har været udsat for, skyldes lukningen i Iran at de danske repræsentanter der er blevet udsat for "meget alvorlige trusler." Afdelingschef i udenrigsministeriet Lars Thuesen, der har ansvaret for kriseberedskabet, vil ikke uddybe, hvad truslerne går ud på, eller hvem der har fremsat dem. I Indonesien er situationen så ophedet, at udenrigsministeriet har udsendt en skærpet advarsel til danskere mod at opholde sig i landet. Dette skyldes bl. a. at der er tegn på, at en ekstrem islamistisk gruppering planlægger at opsøge danskere, der opholder sig i landet.

MW 12/02/2006

STORE DEMONSTRATIONER I MUSLIMSKE LANDE I FORBINDELSE MED FREDAGSBØNNEN, MALAYSIA FORBYDER RELIGIØSE SATIRETEGNINGER, EU DROPPER PLANER OM YTRINGSFRIHEDSVEJLEDNING, 10 PERSONER SIGTET FOR TRUSLER MOD JP, FOGH SIGER SAGEN INGEN BETYDNING FÅR FOR DEN DANSKE TILSTEDEVÆRELSE I IRAK
Der har i dag, i forbindelse med fredagsbønnen, overalt i den muslimske verden været store demonstrationer mod Danmark og de øvrige lande, der har publiceret muhammedtegningerne. I de fleste tilfælde har disse været fredelige, men i Gaza truede den militante organisation islamisk jihad med voldelige aktioner. I Malaysia har regering imødekommet de store demonstrationer og indført en lov mod at trykke, importere, fremstille, distribuere eller være i besiddelse af tegninger, der kan "skade den offentlige harmoni og sikkerhed, der kan medføre kaos eller bringe den offentlige ro eller nationale interesse i fare." EU luftede igår også planer om et regelsæt, der skulle tjene som vejledning i god presseetik, men det blev hurtigt dementeret af justitskommissær Franco Frattini. Herhjemme er 10 personer blevet sigtet for trusler mod Jyllands-Posten i forbindelse med publiceringen af tegningerne. "Der er en overvægt af folk med en udenlandsk baggrund, hvilket nok er meget naturligt. Men ellers har de sigtede ikke meget til fælles«, siger kriminalinspektør Bjarne Laursen fra Århus Politi." Politiet efterforsker i alt 104 trusler mod avisen. Til The New York Times sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i øvrigt igår bl. a. at sagen ikke får nogen indflydelse på Danmarks tilstedeværelse i Irak.

MW 10/02/2006

FORVIRRING OM HOLOCAUST-TEGNINGER I JYLLANDS-POSTEN
Igår sagde kulturredaktør ved Jyllands-Posten til CNN, at han overvejede et samarbejde med den iranske avis, der i forgårs annoncerede, at de vil bringe en række satiretegninger om Holocaust for at afprøve Vestens ytringsfriheds grænser. Det nægter chefredaktør Carsten Juste nu vil komme på tale. Flemming Rose siger selv til DR Nyheder "Jeg har begået en fejl. Jeg står 100% bag avisens linie og Carsten Juste i denne sag." Han er nu sendt på ferie på ubestemt tid.

MW 09 & 10/02/2006

OIC, FN OG EU GÅR SAMMEN OM FREDSAPPEL
Den islamiske konferenceorganisation OIC, der består af 57 medlemslande, har nu udsendt en appel om fred sammen med FN og EU. I erklæringen, der er underskrevet af OICs generalsekretær Ekmeleddin Ihsanoglu, såvel som FNs generalsekretær Kofi Annan og EUs udenrigspolitiske koordinator Javier Solana, kritiseres de voldsomme protester mod Jyllands-Postens muhammedtegninger, der har præget Mellemøsten, såvel som andre steder rundt omkring i verden den seneste uges tid. Samtidig med at der udtrykkes stor forståelse for tegningernes fornærmende virkning, hedder det i erklæringen: "Vi er alarmerede over følgerne af offentliggørelsen for flere måneder siden i Danmark af fornærmende karikaturer af profeten Muhammed og de efterfølgende genoptryk i andre europæiske aviser, og de voldelige handlinger, der er opstået som en reaktion... Aggressioner mod liv og ejendomme kan kun skade islams omdømme som en fredelig religion"

MW 08/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: FØRSTE DØDSOFRE, LIBANON OG SYRIEN UNDSKYLDER, DEN DANSKE AMBASSADE I TEHERAN ANGREBET, IRAN STOPPER AL HANDEL MED DANMARK, USA, STORBRITANNIEN, FRANKRIG OG NATO BAKKER DANMARK OP
Sagen om muhammedtegningerne krævede igår sine første dødsofre. Det skete dels ved en demonstration i den Afghanske by Mehtarlam, såvel som i hovedstaden Kabul, hvor i alt tre mennesker blev skudt under en konfrontation mellem domonstranter og politiet, dels under optøjer i Somalia, hvor en person blev dræbt, dels i den Tyrkske by Trabzon hvor en katolsk præst blev skudt af ukendte gerningsmænd - et drab med mulig forbindelse til tegningerne. Også under urolighederne i Beirut, der førte til raseringen og nedbrændingen af den danske ambassade døde en person. Oven på ambassadebranden i Beirut er den libanesiske indenrigsminister trådt tilbage og regeringen har officielt undskyldt til Danmark for ikke at have formået at beskytte ambassaden. Også den syriske regering har beklaget det lignende angreb på de skandinaviske ambassader i Damaskus i forgårs. Problemerne forsætter imidlertid for de danske diplomatiske delegationer i den muslimske verden: ambassaden i Indonesien er blevet lukket pga. uroligheder, mens ambassaden i Teheran igår var under angreb fra demonstranter, men undgik andet en overfladiske skader, da politiet fik stoppet urolighederne. Samtidig har den iranske regering stoppet al handel med Danmark i protest over tegningerne. I kontrast til de seneste dages kritik, har både den britiske premierminister Tony Blair og den amerikanske ambassadør i Danmark nu utvetydigt erklæret deres støtte til Danmark i sagen. Også Frankrigs præsident Jacques Chirac og NATOs generalsekretær Jaap de Hoop har erklæret deres støtte.

MW 07/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: DET DANSKE KONSULAT I BEIRUT STUKKET I BRAND, USA KRITISERER SYRIEN, IRAKISK OPRØRSGRUPPE OPFORDRER TIL ANGREB PÅ DANSKERE, IRAN TRÆKKER SIN DANSKE AMBASSADØR
En tusindtallig demonstration mod muhammedtegningerne i Libanons hovedstad Beirut har i dag ført til voldsomme kampe mod sikkerhedsstyrkerne og til ildspåsættelse af det danske konsulat. Udenrigsministeriet opfordrer nu alle danskere til at forlade Libanon. Samtidig har det amerikanske udenrigsministerium skarpt kritiseret den syriske regering for ildspåsættelsen af bygningen med den danske, norske, svenske og chilenske ambassade igår, sotrmningen af ambassaden kunne ikke været sket uden "regeringens viden og opbakning." hedder det i deres erklæring. I den Irakiske by Ramadi har der de sidste dage, bl.a. via løbeseddelsomdelinger, været opfordringer til anbgreb på danske statsborgere og de danske tropper i den sydlige by Basra fra en gruppe der kalder sig den militante fløj af Retfærdighedens hær. Og så har Iran hjemkaldt sin ambassadør fra Danmark, samtidig med at Iran nu vil nægte alle danske journalister at rapportere fra Iran. Igår meddelte den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad endvidere, at alle kontrakter, som Iran har indgået med virksomheder i lande, der har offentliggjort tegningerne, skal ophæves.

MW 05/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: DANSK/SVENSK/NORSK AMBASSADE I DAMASKUS STORMET, JORDANSK AVISREDAKTØR ANHOLDT
Som følge af sagen mod muhammedtegningerne, stormede demonstranter i Syriens hovedstad Damaskus tidligere i dag den danske, den svenske og den norske ambassade, der alle ligger i samme bygning (sammen med den chilenske). Der blev sat ild til bygningen, men ingen kom til skade. Aktionen skulle angiveligt være en reaktion på verserende rygter om, at danskere i dag ville organisere en offentlig afbrædning af Koranen i København. I Jordan er redaktøren for ugeavisen al-Shihan, der torsdag offentliggjorde tre af Jyllands-Postens muhammedtegninger ledsaget af en artikel, der kritiserede islamistiske grupperingers reaktion på dem, blevet anholdt. Det fremgår ikke af Ritzaus rapport, hvad anklagerne går på.

MW 04/02/2006

MUHAMMEDTEGNINGERNE: KRITIK FRA USA OG ENGLAND, FORMANINGER OM FRED FRA FN OG EU
Igår meldte det amerikanske udenrigsministerium sig på banen som kritikere af Jyllands-Postens muhammedtegninger. Talsmand Kurtis Cooper sagde: "Disse tegninger fornærmer muslimers tro, og er en provokation mod deres religiøse overbevisning... Vi anerkender og respekterer fuldt ud ytringsfrihed, men det må ske samtidig med presseansvarlighed... Det er ikke acceptabelt at ophidse til etnisk had på denne måde. Vi opfordrer til tolerance og respekt for alle samfund og for deres religiøse tro og praksis." Og i dag har den britiske udenrigsminister rost de britiske medier, for ikke ligesom så mange andre europæiske medier at have bragt tegningerne, "Der er ytringsfrihed, og det respekterer vi alle, men der findes ikke nogen forpligtelse til at krænke eller til at ophidse unødigt" sagde han og tilføjede, at Jyllands-Posten aktion var "Respektløs og forkert." Samtidig har såvel EUs udenrigspolitiske chaf Javier Solana, som FNs generalsekretær Kofi Annan manet til besindighed. Solana har i et interview appelleret om "gensidig respekt" i sagen, mens Annan har opfordret muslimer verden over til at tage Jyllands-Posten undskyldning fra i tirsdags til sig: "...selvfølgelig er ytringsfrihed aldrig absolut. Der følger ansvar og vurderinger med. Det, der er vigtigt, er, at avisen, der først offentliggjorde tegningerne, har sagt undskyld. Jeg vil opfordrede mine muslimske venner til at acceptere denne undskyldning, at acceptere den i den barmhjertige Allahs navn, og lad os så komme videre."

MW 04/02/2006

INGEN UNDSKYLDNING FRA STATSMINISTEREN OG UDENRIGSMINISTEREN
Tidligere i dag mødtes Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med de 11 muslimske ambassadører, der i nogle måneder nu har anmodet om et møde om sagen om muhammedtegningerne. De to ministre benyttede lejligheden til at ofrklare regeringens position i sagen, men kom ikke med den undskyldning, mange muslimer har krævet. Udenrigsministeren kritiserede i sin tale den misinformation, der er blevet spredt om sagen i den muslimske verden, og som har været med til at få situationene til at eskalere, men sagde samtidig at den danske regering tror på dialog og gensidig forståelse som vejen frem.

MW 03/02/2006

SETH FISHER DØD
Den amerikanske tegneserieskaber Seth Fisher døde for et par dage siden. Han var midt i 30erne. Fisher var en af de få tegnere i den amerikanske mainstream, der virkelig skilte sig ud med en stærkt personlig stil. Hans værkkatalog indeholder Green Lantern: Willworld, Flash: Time Flies, Vertigo Pop: Tokyo og Fantastic Four/Iron Man: Big in Japan, hvoraf det sidste nummer netop er udkommet. Fisher boede i Japan og har efterladt sig sin kone og barn.
Mere: Newsarama
Seth Fishers hjemmeside

MW 03/02/2006

STATSMINISTEREN INTERVIEWET PÅ AL-ARABIYA, KOFI ANNAN PROBLEMATISERER MUHAMMEDTEGNINGERNE
Statsminister Anders Fogh Rasmussen blev tidligere i dag interviewet på den arabiske TV-kanal Al-Arabiya om sin og regeringens holdning til Muhammedtegningerne. Han gentog sin skelnen mellem sin personlige afstandtagen fra tegningerne og det umulige i en påtagelse af ansvaret fra regeringens side. Flere iagttagere i den muslimske verden kritiserer dette og anslår at det ikke vil hjælpe sagen i en fredeligere retning, da statsministerens skelnen for de fleste af Al-Arabiyas seere ikke giver mening. Tidligere på dagen kritiserede FNs generalsekretær Kofi Annan via sin talsmand Stephane Dujaric i generelle vedninger Jyllands-Postens aktion ved at sige, at "... ytringsfriheden altid skal udøves på en måde, der fuldstændig respekterer religiøse trosretninger og principper."

MW 03/02/2006

STATSMINISTEREN MØDES MED AMBASSADØRER, UDENRIGSMINISTERIET FRARÅDER DANSKERE AT REJSE I GAZA
Statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han vil mødes med elleve muslimske ambassadører i sagen om muhammedtegningerne. De elleve bad allerede i okbotber om et møde, men han nægtede, da han ikke mener sagen er regeransvar, og fordi de elleve i følge ham bad om et "retsligt skridt" i sagen fra hans side. Efter stærkt pres fra såvel national som internationalt hold, har han nu alligevel besluttet sig for et møde, som kommer til at foregå i morgen kl. 11 i udenrigsministeriet. Hvad han vil fortælle de 11 er uklart, men de forventer, i følge den egyptiske ambassadør Mona Omar Attia mere end en redegørelse for regeringens position: "Vi kender allerede den danske regerings holdning. Det, vi venter på, er ikke en forklaring. Men vi må se, hvad han siger, måske kommer han med et godt initiativ." I mellemtiden har Udenrigsministeriet besluttet sig for at fraråde danske statsborgere at opholde sig eller rejse i Gaza. Dette sker på baggrund af de demonstrationer der har været, og demedfølgende dødstrusler, der har lydt i området, såvel som på Vestbredden. Udenrigsministeriet fraråder endvidere danskere at rejse i Yemen.

MW 02/02/2006

FRANCE SOIRS DIREKTØR FYRET PÅ GRUND AF MUHAMMEDTEGNINGER
Ejeren af France Soir, Raymond Lakah, har nu fyret sin ansvarshavende direktør, Jacques Lefranc, fordi avisen igår bragte Jyllands-Postens 12 muhammedtegninger se Rackhams nyhed 01/02/06 nedenfor). I en pressemeddelelse skriver han "Vi udtrykker vor beklagelse til det muslimske samfund og alle de mennesker, der blev chokeret over offentliggørelsen” af tegningerne." Den franske regering sagde igår, at beslutningen om at bringe tegningerne "ene og alene" var avisens ansvar, og at ytringsfriheden er ukrænkelig i Frankrig.

MW 02/02/2006

NY TEGNESERIEFORRETNING I ÅRHUS
Seriejournalen meddeler, at græsrodsforlaget Donovan Comics' Lars Rasmussen pr. 15 november sidste år har overtaget antikvariatet Bogshoppen og efter lidt renovation d. 1 december åbnede tegneserieforretningen og -antikvariatet Noorderzon, der handler med såvel tegneserier som div. merchandise.

MW 02/02/2006

VINTER I HICKSVILLE
Angoulême 33 wrap-up
Af Matthias Wivel

MW 01/02/2006

ANGOULÊME: DON'T LOOK BACK
Hvori Team Rackham + Deleuze uforvarende konfronteres med endnu flere overrumplende problemer
Af T. Thorhauge

TT 01/02/2006

FRANSK AVIS GENOPTRYKKER MUHAMMEDTEGNINGERNE
Den franske tabloidavis France Soir bringer i dag Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger, ledsaget af en ny tegning på forsiden, der viser en vred Muhammed sammen med andre profeter som Jesus og Buddha. Jesus siger: "Lad nu være med at være sur, Muhammed, vi har alle sammen optrådt i karikaturer." Avisen skriver at gengivelsen af tegningerne ikke skal betragtes som "unødvendig provokation", men snarere udgør "substansen i en global kontrovers". Chefredaktør for Jyllands-Posten Carsten Juste siger, at France Soir ikke har været i kontakt med dem før de bragte tegninger, men at han synes det er modigt af dem at bringe dem. Journalistforbundet, der administrerer ophavsretten til de tolv tegninger bekræfter at en fransk avishar været i kontakt med dem, men ikke hvilken og om de har indgået en aftale.

MW 01/02/2006

DANSKERE OG SVENSKERE TRUES I GAZA, OIC SØGER FN-RESOLUTION MOD DANMARK, FOGH TAGER AFSTAND FRA MUHAMMEDTEGNINGERNE, JYLLANDS-POSTEN UNDSKYLDER
Som følge af trusler fra Al-Aqsa martyernes brigade, sendt i cirkulation via løbesedler, råder det svenske udenrigsministerum sine statsborgere fra at opholde sig eller rejse i Gaza og på Vestbredden. Samtidig har den Islamiske samarbejdsorganisation OIC annonceret at de 57 lande den repræsenterer vil rejse sagen for FN og søge en resolution mod forulempelser mod Islam à la Jyllands-Postens og den Arabiske liga, der repræsenterer 22 lande,har meddelt at også de vil søge en resolution. Herhjemme har Statsminister Anders Fogh Rasmussen nu personligt taget afstand fra tegningerne, men fastholder at regeringen ikke vil give en undskyldning: "Jeg har personligt sådan en respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg personligt aldrig vil fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, som kan krænke andre mennesker... Ytringsfriheden er ukrænkelig. Det er uden mening, at vi skal give en undskyldning." Samtidig har Jyllands-Posten v. chefredaktør Carsten Juste i åbent brev for første gang undskyldt for at have krænket mange muslimer, men vil ikke undskylde for tegningerne i sig selv: "De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."

MW 30/01/2006

FLERE VOLDSOMME INTERNATIONALE REAKTIONER PÅ MUHAMMED-TEGNINGERNE
De seneste dage er kontroverserne omkring Jyllands-Postens 12 tegninger af profeten Muhammed eskaleret yderligere. I sidste uge trak Saudi-Arabien deres ambassadør i Danmark hjem i protest og annoncerede boykot af danske varer - et boykot flere andre mellemøstlige lande har fulgt. EU er gået ind i denne sag og vil tage den op i Verdenshandelsorganisation (WTO). Saudi-Arabien fik i går selskab af Libyen, der lukkede deres ambassade i Danmark. I Gaza har der været demonstrationer mod Danmark med afbrædning af Dannebrog, og i dag stormede medlemmer af den militante organisation Al-Aqsa martyrernes brigade det lokale EU-kontor i Gaza i protest mod tegningerne og med krav om en undskyldning fra den danske regering. Ingen kom til skade og besætterne forlod kontoret efter en halv time. Samtidig har Dansk Røde kors trukket tre medarbejdere ud af hhv. Gaza og Yemen fordi de føler sig truet. Samtidig har USAs forhenværende præsident under et besøg i Quatars hovedstad Doha i dag kritiseret tegningerne som"skammelige". Herhjemme er Jyllands-Postens hjemmeside flere gange blevet angrebet af hackere i kølvandet på et åbent brev til Saudi-Arabien de udsendte i lørdags, hvor de forsøgte at redegøre for motivationerne bag deres offnetliggørelse af tegningerne og i dag har avisens kulturredaktør Flemming Rose været interviewt på den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera, hvor han også forsøgte at forklare avisens dispositioner.
Debat: Rackhams forum

MW 30/01/2006

BUMSESTIL ENCORE
Team Rackham smadrer videre, denne gang med vold til følge
Af T. Thorhauge

TT 30/01/2006

KURATORER EFTERLYSES STADIG
Udstillingerne på Angoulême-festivalen
Af Matthias Wivel

MW 30/01/2006

PIRATERNE INDTAGER ANGOULÊME!
De små forlags modangreb
Af Matthias Wivel

MW 27 & 30/01/2006

LEWIS TRONDHEIM GRAND PRIX
Vinderen af årets Grand Prix de la ville d'Angoulême, den store tegneseriefestivals hovedpris, er netop blevet annonceret: Lewis Trondheim. Næste års festivals præsident bliver således den første repræsentant for den generation af serieskabere, der i løbet af 90erne fornyede den franske tegneseriekunst og -branche. Og Trondheim er et logisk valg, da han måske mere end nogen andenhar inkarneret disse ændringer: han er medstifter af det centrale, fornyende forlag L'Association, han har været en af hovedmændene i fornyelse af den fransksprogede albummainstream for de store forlag Dargaud og Delcourt og så har han naturligvis været en usædvanlig produktiv serieskaber med arbejder indenfor en bred vifte af genrer, fra det formalt eksperimenterende og det selvbiografiske over humoristiske eventyrserier til serier og billedbøger for de helt små. Trondheim besluttede sig sidste år for at drosle alvorligt ned på sit arbejde og tegner nu kun sjældent, men er forstsat manuskriptforfatter på en række serier og fungerer også som redaktør på Delcourts nye auteur-tegneserielinie 'Shampooing'.

MW 29/01/2006

IKKE JORD.
IKKE LUFT.
JIM LEE.
JIM LEE.

Af T. Thorhauge

TT 28/01/2006

ANGOULÊME: DAGENS INDTRYK
Koldt vejr, murren i krogene og fejende flot Dieck
Af T. Thorhauge

TT 28/01/2006

RACKHAM I ANGOULÊME!
Gipi, Gibrat og Davodeau vinder de tunge priser
Af Matthias Wivel

MW 27/01/2006

STATSMINISTEREN AFVISER KRITIK AF DANMARK
Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste igår den kritik af Danmark, der lå til grund for FNs højkommissær for menneskerettigheders henvendelse for to måneder siden. Kritikken var affødt af kontroverserne omkring Jyllands-Postens 12 tegninger af profeten Muhammed og ansporet af en henvendelse fra sammenslutningen af muslimske stater OIC. "Vi har givet en faktisk redegørelse af, hvordan Danmark griber beskyttelsen af menneskerettigheder og mindretal an. Jeg tror, at den redegørelse på alle punkter vil leve op til de forventninger, som menneskerettighedskommissæren har", sagde statsministeren og fortsatte "Der er ikke noget at komme efter".
Mere: Jyllands-Posten

MW 25/01/2006

KÅRE BLUITGENS MUHAMMEDBOG UDKOMMET
I går udkom så den bog, der ved sin foromtale blev indirekte årsag til den diplomatiske krise Danmark har befundet sig i de seneste måneder, Kåre Bluitgens billedbog om profeten Muhammeds liv. Det var som svar på Bluitgens offentlige udtalelser om , at flere tegnere havde takket nej til at illustrere hans bog af frygt for reaktionerne fra det islamiske samfund, at Jyllands-Posten trykte de tolv Muhammed-tegninger, der vakte så stor furore blandt visse danske muslimer såvel som rundt omkring i den muslimske verden (se Rackhams nyheder 13/01/06 (nedenfor), 09/12/05, 03/12/05, 02/12/05 (begge nedenfor), 11/10/05, samt vores seneste leder). Bogen bliver noget blandet modtaget af kritikerne. Mens Steffen Larsen i Politiken roser dens for sin tætte forholden sig til forlæggene, men beskriver den som noget tør i sin formidling af stoffet. Jørgen Bæk Simonsen anbefaler den i Kristeligt Dagblad, men kalder den tendentiøs i forhold til sit stof og ser den bl. a. som et indlæg i den danske invandrerdebat. I et debatindlæg i Politiken tager imam Abdul Wahid Pedersen, imam, foredragsholder og oversætter Fatih Alev og forfatter Amér Majid fredeligt afstand fra den som en misrepræsentation af den profet de tilbeder. Ingen tager imidlertid særlig stilling til de tegninger, bogen er udstyret med og som ellers har været det mest markante diskussionsemne i forhold til den. Tegneren er i øvrigt anonym.

MW 25/01/2006

CARL BARKS DEL AF OFFICIEL DANSK KANON - revideret
På kultuministeriets i dag offentliggjorte lister over den danske kanon indenfor 8 kategorier, figurerer amerikanske Carl Barks' "Anders And og den gyldne hjelm" på listen for 'børnekanon'. Han er således den en af de få udlændninge, kulturministeriets i april 2005 nedsatte udvalg har anset for så vigtige for dansk kultur, at de måtte med, selvom de ikke har noget med Danmark at gøre. Forskellen på ham og andre udlændinge som J. F. J. Saly, August Bournonville og Miles Davis, der også optræder på listerne, er at Barks aldrig arbejdede i Danmark eller sågar for et dansk publikum. Ikke desto mindre mener de ansvarlige, at den burde med, da Anders And & Co. i så lang tid har været en dansk kulturintitution og sågar i mange år har været produceret i bl. a. Danmark, hvilket er rigtigt, men ikke direkte har noget med "Den gyldne hjelm", som er et 100% amerikansk produkt, at gøre. Listen over udvalgsmedlemmerne oplyser ikke hvem, der har siddet i børnekanonudvalget, der heller ikke har været helt officielt, da den oprindelige opgave ikke indeholdte netop denne liste. Den er koordineret af Henrik Marstal fra musikudvalget og samtlige medlemmer af udvalgene har kunnet komme med input til den.
Mere om kulturkanonen: Kulturministeriet
Kulturministeriet: Om "Anders And og den gyldne hjelm"
Mere: Politiken
Debat: Rackhams forum

MW 24/01/2006

KRISETEGN FOR DEN EUROPÆISKE TEGNESERIE?
Ny markedsanalyse vækker debat blandt brancheiagttagere
Af Matthias Wivel

MANGA: TILBAGEGANG I ØST, FREMGANG I VEST
Mens mangaen stormer frem på de vestlige markeder, går det stille og roligt tilbage for branchen i Japan. Det japanske eksportmagasin Jetro melder nu om et fald på 2,7% i den samlede omsætning på salg af manga, samt et fald på 3,5% i antal solgte enheder i 2005 i forhold til 2004. Som Rackham har rapporteret, har tilbagegangen på det japanske marked været støt de seneste år (se Rackhams nyheder 19/03/05 og 23/03/03). Jetro tilskriver en del af tilbagegangen væksten på udlånsmarkedet for manga, ikke mindst fremgange for de såkaldte "manga cofee shops", hvor man kan læse manga mens man nyder en varm eller kølig drik, har betydet en ændring af de unge læseres tilgang til mediet. Samtidig er tegneserierne imidlertid blevet en hot eksportvare i såvel resten af Asien, som særligt på de vestlige markeder. I USA er markedet vokset med mere end 100% i løbet af de seneste to år og udgør således den største enkeltaftager af manga udenfor Japan (35,9% af eksportmarkedet). Flere japanske forlag har endvidere etableret sig fysisk i USA, med Viz Media som det største (se bl. a. Rackhams nyhed 05/04/05). Viz udsender det pt. bedst sælgende tegneserieblad i USA, drengebladet Shonen Jump, der sælger 350.000 eksemplarer om måneden, og er parat til at følge det op med pigebladet Shojo Beat til juni. Eksporten til Europa er også stor (22%), og væksten er stærk på selv det ellers hjemmestærke fransksprogede marked. Andre steder er mangaens fremkomst endnu mere betydelig: den udgør nu angiveligt 70% af det polske marked og 75% af det tyske. De resterende procent af den japanske eksport af tegneserier går til de mere etablerede markeder i Asien (41,7% samlet).

MW 23/01/2006

ÅRET DER GIK PÅ DET FRANSKSPROGEDE MARKED
Mangaen på fortsat fremmarch
Af Matthias Wivel

GRAPHIC NOVELS STADIG PÅ FREMMARCH I USA - rettet
Den følgende rapport har vist sig at være baseret på en fejlagtig læsning af saglet af graphic novels på USAs direct market. Analysens ophavsfolk på ICv2 har rettet fejlen, og vi viderebringer. Det er ikke bare i boghandlerne, at salget at tegneserier i bogformat - såkaldte 'graphic novels' - er på fortsat fremmarch i USA; også på specialforretningsmarkedet - det såkaldte 'direct market' - har der været fremskridt for formen. Det fremgår af det amerikanske branchetidsskrift ICv2s netop offentliggjorte analyse af årets salg fra den enerådende distributør på området, Diamond, på specialmarkedet. Rapporten viser således, at salget indenfor 'graphic novel'-kategorien er steget med 10% i forhold til sidste år. Det traditionelle format, seriehæftet, er imidlertid ikke direkte blevet trængt af denne fremgang for det forholdsvis nye format, mens dets mere beskedne salgsfremgang på 4% kan ses som symptom på i hvilken retning det går for hæfterne, der modsat 'graphic novels' stort set kun sælges på specialmarkedet. Mht. hvilke typer tegneserier, det er der sælger bedst på specialmarkedet, er det stadig de traditionelle superhelteserier, mens det i boghandlerne fremadstormende fænomen manga, trods enkle pæne placeringer, stadig ligger lavere på salgslister, som den ICv2 har offentliggjort for november 2005.

MW 18 & 21/01/2006

TEDDY KRISTIANSEN SIGNERER I FANTASK
Den danske serieskaber Teddy Kristiansen, der i sommers vandt en af de prestigefyldte Eisner-priser for sit arbejde på tegneserien It's a Bird..., som han havde sat i billeder til manuskript af Steven Seagle, signerer nu sin nyeste udgivelse, opsamlingen Solo i Fantask. Det sker på fredag, d. 20 kl. 15.00-17.00. Solo er en serie Teddys hyppigste arbejdsgiver DC Comics bruger til at præsentere korte, personlige serier af sine mest prominente serieskabere og seneste nummer sætter altså fokus på Kristiansen og indeholder tre historier skrevet af ham selv, samt en af Neil "Sadman" Gaiman og en af Seagle.

MW 18/01/2006

JACQUES FAIZANT DØD
Den franske bladtegner Jacques Faizant, der i mere end fire årtier var tilknyttet Le Figaro, er død i en alder af 87. I løbet af sin karriere tegnede han mere end 30.000 tegninger til avisen. Han blev særlig kendt for sin version af den franske symbolske kvindeskikkelse 'Marianne', bl. a. i en særlig berømt tegning han lavede i anledning af General de Gaulles død i 1970, hvor hun sidder og græder ved et fældet egetræ.

MW 18/01/2006

FIRE SERIESKABERE MODTAGER STORE LEGATER FRA KULTURMINISTERIET
Litteraturcenteret under kulturministeriets kunstråd har netop offentliggjort resultaterne af deres årlige uddeling fra den såkaldte 10. millioner kr.-pulje, der er skabt til at give store arbejdslegater til forfattere. Modtagerne omfatter i år bl. a. fire serieskabere: Peter Madsen (kr. 120.000), Ole Comoll Christensen (kr. 75.000), Niels Søndergård (kr. 75.000) og Henrik Rehr (kr. 100.000). Dette er en væsentlig fremgang for mediets udøvere i forhold til sidste års første uddeling under den nye ordning, hvor én serieskaber, Sussi Bech, modtog støtte. Resultaterne af efterårsuddelingen af kassen for almene midler er endnu ikke offentliggjort, men Rackhams redaktion har i hvert fald modtaget det i tegneseriesammenhæng betydelige beløb af kr. 122.000 til udgivelse af en stor dansk tegneserieantologi.
Debat: Rackhams forum

MW 13/01/2006

NORSK AVIS MODTAGER DØDSTRUSLER; MAND SIGTET FOR DØDSTRUSLER MOD JP; MUHAMMEDTEGNERE VIL OPRETTE INTERNATIONAL STØTTEFOND
Vebjørn K. Selbekk, chefredaktør for den norske, kristne avis Magazinet, der tirsdag bragte Jyllands-Postens 12 famøse tegninger af profeten Muhammed, har nu modtaget to dødstrusler via email, den ene viser billeder af forkullede lig. Avisen har endvidere modtaget et stort antal kritiske såvel som rosende emails som reaktion på deres "solidaritetsaktion". Imens er en 29-årig norsk mand blevet sigtet for at have afsendt en dødstrussel mod Jyllands-Posten i tirsdags. Sagen vil blive ført i Norge. I Danmark har Dansk journalistforbund og foreningen Danske bladtegnere på vegne af de 12 ophavsfolk til tegningerne sendt brev til de mange medier, der har bragt billederne, og bedt dem udbetale honorar til tegnerne. Disse penge skal gå til en international støttefond, stiftet af tegnerne, hvis opgave det skal være at støtte bladtegnere rundt omkring i verden.
Leder: Ord har magt
Debat: Rackhams forum

MW 13/01/2006

OPTIMAL LUKKER
Optimal Press, der gennem en årrække har været Sveriges væsentligste og mest alsidige alternativforlag drejer nu nøglen om. Ejeren, Ingmar Bengtsson, skriver på Optimals hjemmeside: "Efter 15 års utgivning har jag beslutat mig för att det får räcka med de 96 böcker som Optimal Press har lyckats ge ut. Det var inte något lätt beslut att fatta, men de senaste månaderna har gjort att jag har bestämt mig. Jag kommer aldrig mer att jobba med ett förlag där jag själv står för de ekonomiska riskerna. Det har varit ett mycket jobbigt år för både mig personligen och förlaget, och nu är det dags för andra att göra mitt jobb."

MW 13/01/2006

ETIENNE DAVODEAUS "LES MAUVAISES GENS" TILDELES DEN FRANSKE KRITIKERPRIS
Den franske forening af tegneseriekritikere ACBD har netop annonceret vinderen af deres prestigefyldte, årligt uddelte pris for bedste tegneserie: franske Étienne Davodeaus Les Mauvaises gens, der handler om fagforeningslivet på landet i den vallonske region Les Mauges i 50erne. Kritikerprisen, der før i tiden uddeltes på tegneseriefestivalen i Angoulême sidste weekend i januar uddeles af en jury på 9 personer, alle medlemmer af ACBD.

MW 13/01/2006



© Hergé Moulinsart


Nyheder
Nyhedsarkiv 2005
Nyhedsarkiv 2004
Nyhedsarkiv 2003
Nyhedsarkiv 2001-2002




© 2007 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2007 the respective artists and authors. All rights reserved.