| Det er
efterhånden nogle år siden, at enken efter Jerry Siegel
- der i løbet 30erne skabte Superman sammen med den ligeledes
afdøde tegner Joe Shuster - Joanne, og hans datter, Laura
Siegel Larson, indleverede en indbegæring om tilbageførsel
af ophavsretten til Supermanfiguren fra DC Comics til dem. Deres
indbegæring fra 1997 indeholdt ligeledes krav på tilbageføring
af ophavsretten til Superboy, den yngre udgave af Superman, som
Siegel skabte i 1938 og første gang fik offentliggjort
en historie med i 1944. DC og deres ejere AOL Time Warner anlagde
i den anledning en modsatrettet sag mod Siegel familien for at
beholde deres rettigheder til figurerne. En kort gennemgang af
sagen, baseret på tegneserienyhedstjenesten Newsaramas grundigere
af slagsen (del
1; del
2), følger.
Grunden til at Siegelfamilien havde mulighed for at kræve
rettighederne til Superman tilbageført var, at vedtagelsen
af den såkaldte 'Sonny Bono-act', der i 1998 gav rettighedshavere
til koncepter skabt før 1978 yderligere 19 års rådighed
over disse (se Rackhams nyhed
21/03/03), gav interesserede parter en mulighed for at gøre
krav på rettigheder af denne slags indenfor 5 år af
den dato, de ellers ville være udløbet under den
gamle ordning (dvs. 76 år efter skabelsen af konceptet).
For Supermans vedkommende var dette i 1994 og han vil, medmindre
loven igen ændres, blive public domain i 2013.
Grunden til at DC har rettighederne til konceptet er, at de ved
et forlig efter en retssag ved New Yorks højesteret i 1947
overgik til Detective Comics (et af de forlag, der senere blev
DC). Detective hævdede, at Superman var blevet skabt under
kontrakt for forlaget, hvilket Siegel og Shuster nægtede
nogensinde havde fundet sted. I følge dem skabte Siegel
Superman i 1933 og producerede sammen med Shuster de følgende
par år de 18 strips, der i 1938 skulle blive købt
på freelancebasis af DC og offenliggjort i milepælsudgivelsen
Action Comics #1. En ordning der fortsatte nogen tid
frem og derfor omfattede alt det af makkerparret leverede materiale
i Action Comics #1-6. Siegel og Shuster blev ved forliget
tilkendt en godtgørelse på $100.000, mens forlaget
fik rettighederne til Superman. Siegel og Shuster mistede i den
forbindelse deres jobs for Detective Comics.
I løbet af 70erne forsøgte de to at tilbageerobre
deres rettigheder til figuren i anledning af, at den 28 års-copyright,
de havde efter daværende lovgivning, ville udløbe
i 1976, med mindre det lykkes forlaget, der nu hed DC, at forny
den. Ved en afgørelse i 1974 blev det fastslået,
at Superman, i modsætning til hvad Siegel og Shuster hævdede,
var blevet skabt under kontrakt for forlaget, der således
havde rettighederne til ham og kunne forny dem i yderligere 28
år. Det var først i 1976, at den ordning om tilbageførsel
af ophavsret, Joanne og Laura i 1997 indleverede deres indbegæring
under, blev vedtaget, så makkerparret havde en bæredygtig
sag. I 1975 indgik de to videre et forlig med DC, der tilkendte
hver af dem en relativt beskeden godtgørelse på $10.000,
samt et mindre årligt beløb og en sygeforsikring,
som ville overgå til deres arvinge efter deres død.
Forliget pålagde endvidere DC i deres Superman-udgivelser
og andre produktioner at anerkende og klart angive, at de to havde
skabt Superman.
Siegelfamiliens indbegæring fra 1997 hævder, at rettighederne
fra fornyelsesdatoen i 1994 juridisk bør deles ligeligt
mellem dem og DC. Den hævder endvidere, at DC samme år
anerkendte dette fra og med indsigelsesperiodens udkøb
i 1999, og citerer i den forbindelse korrespondence fra DCs ejere,
dengang Warner Brothers, hovedansvalige advokat John A. Schulman,
såvel som DCs direktør Paul Levitz. I 1999, efter
'Sonny Bono-loven' blev vedtaget, sendte DC imidlertid et brev
til Siegelfamilien, der nægtede dem ethvert krav på
ret til figuren.
Siegel'ernes sagsanlæg kræver 50% ejerskab fra og
med fornyelsen i 1994, en tilsvarende del i de indtægter,
DC har nydt af konceptet fra samme dato (hvilket de anslår
til $40 mio.), ophavsret til det i forhold til Shusters oprindelige
design ændrede Superman-'S', erstatning for en påstået
vanrøgt af konceptet fra DCs side siden 1994, samt for
den skævvridning af Californiens konkurrencelovgivning,
de påstår Warner Brothers har forårsaget ved
ikke at angive overførselsproblematikken i deres årsrapporter,
mv. siden 1994.
Sagen om Superboy er lidt anderledes. Ifølge Siegel'ernes
sagsanlæg, skabte Siegel figuren i 1938, men fik den afvist
af Detective Comics efter han forelagde dem ideen om at publicere
historier med ham. I 1940 skrev han så på egen
hånd en historie, hvor han etablerede figuren og fik
den først efter flere forsøg afsat til DC, der offentliggjorde
den i More Fun Comics #101 i 1944. I 1948 blev Siegel
ved en retslig afgørelse anerkendt som skaberen af figuren,
der samtidig fastsloges som et seperat koncept fra Superman. Han
indgik i den anledning et forlig med DC Comics, der tilkendte
dem rettighederne - rettigheder der blev yderligere cementeret
ved det ovenfor beskrevne Superman-forlig i 1974.
Siegel'erne hævder imidlertid at alt produceret Superboy-materiale,
inkl. de seneste års succesrige TV-serie Smallville,
bygger på koncepter, der fastlagdes i historien fra 1940,
som ikke blev skrevet under kontrakt. Derfor kræver de fuld
overførsel af ophavsretten fra og med oktober 2004, hvor
deres Superboy-begæring blev indgivet, samt et forbud mod
Warners brug af figuren mens sagen er under behandling.
DCs modsatrettede sagsanlæg erkender dele af det forløb,
der beskrives i Siegel'ernes sagsanlæg, men hævder
at Superman og hans forskellige attributter først blev
fuldt udviklet, da Siegel og Shuster arbejdede under kontrakt
for DC. Det nægter, at materialet i Action Comics
#1-6 skulle være produceret på freelancebasis, og
kræver dermed fuld ophavsret til det fra starten. Og det
nægter endvidere Siegel'ernes krav på 50% ejerskab
fra og med 1994 og afviser at hverken Schulmans eller Levitz'
breve skulle være bindende. Derudover afviser det Siegel'ernes
krav om diverse godtgørelser med henvisning til de godtgørelser,
Siegel og Shuster, samt deres arvinger, blev tilkendt i 1975.
Deres modsatrettede sagsanlæg i Superboy-sagen indeholder
afvisninger af identisk art, og afviser endvidere mere end en
overfladisk lighed mellem historien fra 1940 og den, der blev
offenliggjort i More Fun Comics #1. Det afviser Siegel'ernes
påstand om at afgørelsen fra 1948 adskiller Superman
og -Boy fuldstændigt og henviser til, at Superman #1,
produceret af Siegel og Shuster under kontrakt i 1938, viser en
Clark Kent besiddende superkræfter som ung.
De fleste iagttagere ser det ikke som realistisk, at sagen vil
resultere i en klar vinder/taber-situation. Den vil efter al sandsynlighed
snarere resultere i et forlig mellem parterne. DC/AOL Time Warner
arbejder fra en klar styrkeposition og det er usandsynligt, at
Siegel'erne vil være i stand til at få deres krav
igennem, men derimod sandsynligt at DC/AOL Time Warner vil tilbyde
dem en løsning, de ikke kan sige nej til uden at tabe hele
deres sag på gulvet.
|
|
[08/03/2005]
|
|
|
|
|
|
Action Comics #1, 1938. Supermans første optræden
på tryk.
Første side af den først offentliggjorte Superboyhistorie
i More Fun Comics #101, 1944.
Superman #1, 1938. Produceret af Siegel og Shuster under
kontrakt for Detective Comics.
|
