| I anledning
af, at Kunstrådets fagudvalg for litteratur har inviteret til
offentligt "fyraftensmøde" i Århus d. 14 september,
har Foreningen danske tegneserieskabere v. Frank Madsen formuleret
en oversigt over den danske tegneseries situation efter Kulturministeriet
omlagde sine støtteordninger. Foreningen er bekymret over det
markante fald, der er fundet i de samlede bevillinger til danske
tegneserier, såvel som litteraturudvalgets kompetence i bedømmelsen
af tegneserieprojekter.
Udvalgets formand, Claes Kastholm Hansen afviser overfor Berlingske
tidende, at der skulle ligge en speciel politik mod tegneserier
til grund for faldet i den samlede støtte, og modår kritikken
ved at pege på, hvad han opfatter som en mangel på gode projekter:
"Vi har konstateret, at meget få af de tegneserieprojekter,
der søges arbejdslegater til, er af egentlig kvalitet."
Madsen udtrykker samme sted i sin bekymring over udvalgets kompetence
således: "I dag sidder kun skønlitterære forfattere i
rådet, og selvfølgelig står tegneserietegnere ikke øverst på den
liste, forfattere uddeler støtte til". Til dette siger
Kastholm: "Tegneseriemiljøet er meget lille, og et udvalg
der repræsenterer miljøets interesser kan blive meget snævert,
indforstået og måske inhabilt."
Som vi før har rapporteret,
faldt den samlede støtte til tegneserier i 2004, det første år
med den nye ordning, fra kr. 400.000 til 85.000 eller 185.000,
alt efter hvordan man beregner det. Førstnævnte er de samlede
arbejdslegater bevilliget til tegneserieprojekter, mens sidstnævnte
inkluderer kr. 100.000 bevilliget til serieskaberen Sussi Bech
fra den såkaldte 10 mio. kr.-pulje til færdiggørelsen af et illustrationsprojekt.
Hvis man fraregner denne specielle bevilling, der teknisk set
ikke er til en tegneserie, er det samlede fald i støtte det år,
som Berlingske skriver, på over 75%. Og tendensen i 2005,
hvor der foreløbig kun har været en uddeling, af hvilken 40.000
blev givet til et tegneserieprojekt, tyder ikke på de store ændringer.
Frank Madsen beklager denne udvikling og betoner den nye ordnings
skadelige virkning for mindre projekter, der har brug for produktionsstøtte:
"Den gamle ordning med mange mindre støttebeløb på mellem
5.000 og 10.000 kroner sikrede, at en række af tegnere og små
forlag kunne sætte projekter i søen. Det er stort set ikke muligt
længere." Og han forklarer videre, at han mener at tegneserien
bør støttes meget mere målrettet ligesom man gør med dansk film.
Dette begrunder han bl.a. med at "Tegneserier kan udgøre
et eksperimentarium for den øvrige underholdningsbranche som film
og spil, men det kræver jo, at nogen har råd til at sende serierne
på gaden først."
Kunstrådets Litteraturudvalgs fyraftensmøde finder sted onsdag
den 14. september klokken 18.00 i boghandlen Kristian F. Møller
på Store Torv i Århus. Her vil udvalgets formand, Claes Kastholm
Hansen, redegøre for udvalgets arbejde. Hermed følger Frank Madsens
statusrapport på vegne af Foreningen danske tegneserieskabere:
|
|
|
TEGNESERIENS
SITUATION
Danske Tegneserieskabere
2005.09.01
1) Der er brug for penge til
tegneserier:
De 12 år med Seriefonden viste år efter år, at der
var mange kvalificerede og trængende ansøgninger,
og desværre alt for få penge.
2) De skønlitterære har fået
store indrømmelser, men på vores bekostning:
To gange har Ib Michael med private aktioner fået
gennemført en skævvridning af den biblioteksafgiftsfordeling,
der blev fastlagt i begyndelsen af halvfemserne under
VK-regeringen. Forskellen mellem en bogside og en
tegneserieside er nu halveret, stik imod hvad Kulturministeriet
fandt rimeligt på vores møde i oktober 1991.
3) Tegneserien har succes i
Norge takket være målrettet støtte:
Tegneserier sælger som aldrig før i vort naboland
Norge, hvor man har ført en aktiv kulturpolitik på
tegneserieområdet. Med en brøkdel af de midler, der
ofres på film og teater, kunne kulturministeriet bidrage
aktivt til Danmarks kulturelle profil i ind- og udland.
I stedet er danske tegneserieskabere p.gr.a. nedskæringer
i støtte og biblioteksafgift henvist til at arbejde
med film, computerspil, hjemmesider og reklame. Alt
sammen udmærkede beskæftigelsesområder, måske endda
nogle af de mest fremtidsrettede og konkurrencebetonede
vi har, men alligevel kunne det være rart, om regeringen
i lighed med støtten til andre kunstarter aktivt bidrog
til at sikre, at også tegneserieforfattere og tegneserietegnere
kunne udvikle sig og skabe nyt indenfor deres eget
felt, et felt, hvor netop Danmark har så stolte traditioner.
4) Støtten har virket
Støtten til danske kvalitetstegneserier under Litteraturrådet
var 1993-2003 afgørende for en lang række udgivelser,
aktiviteter og nye tiltag på vores område. I forhold
til den beskedne støtte er der opnået mange resultater
gennem årene.
5) Børnekulturen er trængt
af voksenkulturen
Kunstrådet og udvalgenes nye sammensætning betyder
en klar overrepræsentation af den smalle skønlitteratur
på et tidspunkt, hvor børnekulturen er trængt i Danmark
og på fremmarch i udlandet, og dels, at ingen af disse
organisationer repræsenterer tegneserieskaberne. Dansk
Forfatterforening har desuden en organisationsprocent
på under 10, og vi vil derfor bede Kulturministeriet
overveje en formel, der sikrer en bredere repræsentation
i Kunstrådet for børnekulturen, herunder tegneserier.
6) Serietegnere er eftertragtede
og vigtige for mange kunstformer
Mange danske tegneserieskabere arbejder i disse år
indenfor vækstområder som film (storyboard), computerspil,
animation, billedbøger m.m. En øget støtte til danske
tegneserier kunne frigøre disse personer, så de i
højere grad kunne beskæftige sig med kunstnerisk arbejde
indenfor deres eget fag og øge antallet til gavn og
glæde for de mange områder, der efterspørger serieskabernes
multi-kunstneriske ekspertise indenfor manuskriptskrivning,
historiefortælling, tegning og grafisk formidling
rettet mod børn og unge.
7) Vi vil bedømmes af personer
med kendskab til vores fag
Det er vigtigt, tegneserier i Litteraturudvalget bliver
bedømt af et fagligt kompetent udvalg, og ikke af
en helt anden faggruppe, nemlig forfatterne. Tegneserieområdet
er markant anderledes end f.eks. børnebilledbøger
og børnebøger, både hvad angår udtryk, emnekreds og
markedsstruktur. Vi tror ikke at hverken forfattere,
musikere, malere eller filmfolk ville finde sig i
at blive bedømt af en helt anden faggruppe, der ikke
har de nødvendige kompetencer som den professionelle
beskæftigelse med faget nødvendigvis må give.
|
|
| |
[10/09/2005]
|
| |
| |
|
|
